Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

To nye partnere skal være med til at tegne fremtiden for JJW Arkitekter. Både Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg var i forvejen associerede partnere og skal nu arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv

JJW Arkitekter udvider ejerkredsen, når Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg indtræder som partnere i virksomheden. Udvidelsen er et naturligt led i tegnestuens rullende generationsskifte og skal bidrage til at accelerere den tværfaglige og forretningsmæssige udvikling af virksomheden.

Målet er at øge virksomhedens virkefelt til en endnu bredere vifte af rådgivningsydelser målrettet alle faser af bygningers levetid fra behovsanalyser og mulighedsstudier før et projekt formuleres over alle ydelser i byggeprojekter til drift, vedligehold og evalueringer af eksisterende bygningers anvendelse. 

Alle ydelser leveres med et stærkt arkitektonisk og byggeteknisk udgangspunkt og et ønske om at bidrage til den mest ansvarlige brug af eksisterende og nye ressourcer i det byggede miljø.

- Vi er utroligt glade for, at Syreen og Nicolaj nu bliver en del af JJW Arkitekters ejerkreds og bestyrelse. De kender virksomheden indefra og styrker vores ambition om at være en tværfaglig og uafhængig arkitektvirksomhed, hvor forskellige fagligheder arbejder tæt sammen om at udvikle morgendagens byggede miljø. 

- Med Syreen og Nicolaj som partnere afspejles denne tværfaglighed nu også på strategisk niveau – et stærkt skridt i udviklingen af vores faglige og forretningsmæssige ståsted, siger partnere i JJW Arkitekter, Lars Andersen, David Ploug og Katja Viltoft.

Nicolaj Gjøg, der har en baggrund som tømrer og bygningskonstruktør, har været ansat hos JJW Arkitekter siden 2008 og associeret partner siden 2024. Han er en central kapacitet i virksomhedens arbejde med eksisterende byggeri og kontraktstyring. 

Som byggeøkonom har han stor erfaring inden for almene processer og leder arbejdet med transformation og renovering i tæt samarbejde med partner David Ploug. Derudover har Nicolaj ansvar for kvalitet og værktøjer i projekteringen.

- Renovering og restaurering af eksisterende bygninger har tidligere stået lidt i skyggen af den klassiske ’værk’ -arkitektur, men det kræver en langt bredere og dybere faglighed at arbejde med at fastholde og udvikle kvaliteten i de bygninger, der allerede står. 

- Det giver ikke altid de flotteste billeder, og succeskriteriet er ofte, at man ikke kan se, at vi har været der, når vi er færdige. 

- Men der er en voksende forståelse for, hvor vigtigt det er at bevare og udvikle den eksisterende bygningsmasse. Det glæder mig, at vi fortsætter med at styrke vores kompetencer på området, siger Nicolaj Gjøg.

Syreen Louise Kihm er cand.mag. i komparativ litteratur og moderne kultur fra Københavns Universitet og har en master i by og boligforhold fra Aalborg Universitet. Hun har været en del af JJW Arkitekter siden 2016 - først som medarbejder og siden 2022 som akkvisitionschef. 

I 2024 tiltrådte hun som associeret partner. Med stærke kompetencer inden for forretnings- og projektudvikling kombineret med en dyb interesse for ressourceforbrug og social værdiskabelse i det byggede miljø, er Syreen en naturlig del af tegnestuens ledelse. 

Hun har et stort og bredt netværk blandt kunder og samarbejdspartnere og vil også fremover være virksomhedens akkvisitionschef.

- Vi vil mere end at designe og bygge nye bygninger. Vi vil bevare, transformere og arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv. Det kræver andre og mere diverse kompetencer end de klassisk arkitektfaglige. 

- Derfor er optagelsen af partnere med forskellige fagligheder en naturlig del af den udvikling, der styrker vores forretningsforståelse og fokus på eksisterende byggeri, bæredygtighed og procesydelser. Det er en udvikling, jeg er meget glad for at bidrage til og være en del af, siger Syreen Louise Kihm.

JJW Arkitekter ejes pr. 1/1-2026 af David Ploug, Katja Viltoft og Lars Andersen alle arkitekter maa., Bygningskonstruktør Nicolaj Gjøg og Cand. Mag. i komparativ Litteratur og Moderne Kultur Syreen Kihm. 

Associerede partnere er Rumdesigner Janne Raahauge Dyhr og Diplomingeniør i Bygningsdesign Martin Oddershede.

-dc

6/2 2026
  • NOVA5 bliver en del af RUM

    NOVA5 bliver en del af RUM

    arkitektur ›RUM styrker sin tilstedeværelse på Sjælland med købet af den københavnske tegnestue NOVA5. Med beslutningen samles to fagligt stærke miljøer med en fælles ambition om at levere 100 % dedikeret arkitektrådgivning med mennesket i centrum
  • Arkitekten skal tilbage bag rettet

    Arkitekten skal tilbage bag rettet

    arkitektur ›Nyt arkitekturkollektiv vil tage kampen op mod mastodonterne ved selv at blive en. Ambitionen er at nå 1000 medarbejdere i Europa, og første opkøb i Tyskland er allerede på plads
  • Leg for livet

    Leg for livet

    arkitektur ›Når Mary Elizabeths Hospital åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. Fire indendørs legepladser skal skræddersys til børnenes særlige behov og skabe frirum midt i en sårbar hverdag
  • Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    arkitektur ›Årets Arne går til Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter m.fl. for huset på Frederiksberg. Initiativprisen Lille Arne går til Copenhagen Architecture Biennial af CAFx, som blev afholdt for første gang i efteråret 2025
  • Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    arkitektur ›Philip Krogh tiltræder som administrerende direktør med ansvar for drift, kontrakt- og projektforhold, mens Christian Hanak bliver udviklingsdirektør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer
  • Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    arkitektur ›Vinder af arkitektkonkurrencen er et team bestående af AART architects med underrådgiverne Sweco Danmark A/S, ReVærk ApS og ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    arkitektur ›Dorte Alber tiltræder 1. februar som ny chefrådgiver hos AART som led i udvikling firmaets tværfaglige bygherrerådgivning
  • Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    Bachelorstuderende vinder Fællesskabsprisen for Banken på Christiania

    arkitektur ›Projektet gentænker bankbegrebet og erstatter økonomisk kapital med social værdi gennem deling af værktøjer, idéer og tjenester, lyder en del af begrundelsen fra juryen ved den første uddeling af den nye arkitektpris