Sådan giver man 70ér-boligen nyt liv

Sådan giver man 70ér-boligen nyt liv

En totalrenovering af en 70`er-villa er nomineret til den renoveringspris, der uddeles af Danske Boligarkitekter - Bevar Boligen

Da bygherre overtog villaen fra 1972 stod den som originalt og med stort potentiale. Huset er totalrenoveret med respekt for tidens arkitektur, og fokus har været på at bevare og genbruge så meget som muligt.

Ved ankomst møder man en ny, specialfremstillet hoveddør i egetræ. Entréen byder på ægte 70’er-stemning med gule mursten, originale klinker på gulvet og en nænsomt renoveret trappe i egetræ. Her er også bevaret en glasafskærmning i egetræsrammer, originale lamper samt en tidstypisk afskærmning med trælameller.

Planløsningen på overetagen er ændret, da den var kringlet med små, mørke rum, og gæsteværelset havde husets bedste udsigt.

Her er spisepladsen nu placeret, og der er åbnet op til køkken og stue. Dermed er der skabt et stort, sammenhængende opholdsrum, der er funktionelt og gennemlyst med en smuk udsigt. I stuen sættes stemningen af den originale, gule murstensvæg med indmuret pejs, og en ny væg af træpaneler med reference til 70’er-stilen binder køkken og spiseområde sammen.

Med renoveringen er boligen blevet lys og rummelig uden tilføjelse af ekstra kvadratmeter. Husets stil og sjæl er bevaret, samtidig med at det har fået en moderne opdatering og en væsentligt højere boligkvalitet, der rækker langt ind i fremtiden.

Renoveringen er et af tolv projekter, der er blevet nomineret til at modtage prisen Bevar Boligen - i kategorien Respektfuld Renovering.

Akitekt: Nordpil

Entreprenør: Arensbach Entreprise A/S

 

Juryens vurdering

På trods af en nødvendig og gennemgribende renovering er det her lykkedes arkitekt og boligejer at bevare husets arkitektoniske særpræg og materialemæssige karakter.

De oprindelige kvaliteter er trukket frem, og nye løsninger er valgt med omtanke for den tid, huset er bygget i. Grebene er præcise og respektfulde – og balancerer fint mellem at udbedre det nedslidte og videreføre det værdifulde.

Renoveringen er et stærkt eksempel på, hvordan man kan skabe forandringer, der understøtter og fremhæver det oprindelige. Forandringerne er lavet med selvsikre greb, der ikke overgør det, men taler ind i den stil og tidsånd, som husets ejere faldt for ved huset.

De nye løsninger som panelvæggen og farvepaletten forstærker husets 70’er-karakter og gør de oprindelige kvaliteter tydeligere.

Kilde: Danske Boligarkitekter

-kis

6/8 2025
  • NOVA5 bliver en del af RUM

    NOVA5 bliver en del af RUM

    arkitektur ›RUM styrker sin tilstedeværelse på Sjælland med købet af den københavnske tegnestue NOVA5. Med beslutningen samles to fagligt stærke miljøer med en fælles ambition om at levere 100 % dedikeret arkitektrådgivning med mennesket i centrum
  • Arkitekten skal tilbage bag rettet

    Arkitekten skal tilbage bag rettet

    arkitektur ›Nyt arkitekturkollektiv vil tage kampen op mod mastodonterne ved selv at blive en. Ambitionen er at nå 1000 medarbejdere i Europa, og første opkøb i Tyskland er allerede på plads
  • Leg for livet

    Leg for livet

    arkitektur ›Når Mary Elizabeths Hospital åbner som en del af Rigshospitalet, bliver leg et bærende element i mødet med syge børn og deres familier. Fire indendørs legepladser skal skræddersys til børnenes særlige behov og skabe frirum midt i en sårbar hverdag
  • Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    Frederiksbergbaseret tegnestue vil favne bredere

    arkitektur ›To nye partnere skal være med til at tegne fremtiden for JJW Arkitekter. Både Syreen Louise Kihm og Nicolaj Gjøg var i forvejen associerede partnere og skal nu arbejde med strategisk udvikling i et bredere perspektiv
  • Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    Et symbol på en ny tendens i arkitekturen

    arkitektur ›Årets Arne går til Haver til Maver af Claus Pryds Arkitekter m.fl. for huset på Frederiksberg. Initiativprisen Lille Arne går til Copenhagen Architecture Biennial af CAFx, som blev afholdt for første gang i efteråret 2025
  • Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    Generations-og direktørskifte hos JUUL Frost Arkitekter

    arkitektur ›Philip Krogh tiltræder som administrerende direktør med ansvar for drift, kontrakt- og projektforhold, mens Christian Hanak bliver udviklingsdirektør med fokus på strategi, opgavetilgang og samarbejdsrelationer
  • Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    Gammel fabriksbygning omdannes til Brønderslevs nye kultur-vartegn

    arkitektur ›Vinder af arkitektkonkurrencen er et team bestående af AART architects med underrådgiverne Sweco Danmark A/S, ReVærk ApS og ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    Ny chefrådgiver til arkitektfirmaet AART

    arkitektur ›Dorte Alber tiltræder 1. februar som ny chefrådgiver hos AART som led i udvikling firmaets tværfaglige bygherrerådgivning