Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

Forbedret cisterne letter installationDen værktøjsfrie håndtering af Monolith er opprioriteret, og selve montagen af cisternen er nu identisk med de installationsvenlige Doufix-systemer.

Forbedret cisterne letter installation

Cisternemodulet Monolith fra Geberit lanceres nu i en ny og endnu mere installationsvenlig udgave, som i højere grad ligner det, man kender fra indbygningscisternen Duofix

Del artiklen på

Monolith-modulerne har længe været en velegnet løsning til både nybyg og renoveringer med deres håndteringsvenlige udformning og alsidige installationsmuligheder. Nu lanceres cisternen i en ny og forbedret udgave, som kan halvere arbejdstiden for installatøren.

-Vi arbejder hele tiden på at optimere vores løsninger, så de er så nemme at arbejde med som muligt. Med de nyeste tilpasninger af Monolith-cisternen kan et toilet installeres på bare 1,5 time, hvilket er en halvering af installationstiden i forhold til før, forklarer Nils Overgård, der er produktchef hos Geberit.

Udefra set er den nye Monolith stort set identisk med den gamle. Men bag glasfronten gemmer sig et omarbejdet design, som er nemmere at arbejde med, og som i højere grad ligner det, man kender fra indbygningscisternen Duofix.

Nem værktøjsfri håndtering
Den værktøjsfri håndtering er opprioriteret i den nye Monolith, så det nu er muligt at justere stort set alt uden brug af værktøj. Der er forberedt kanaler til fremføring af vandet i panserslangen samt fixering af stopventilen.

Skyllerøret har som noget nyt fået en skydemuffe, så det er nemt at justere afstanden uden at skulle save røret til. Hvis væggen er skæv, er det muligt at justere modulet i lod ved hjælp af de monterede justeringsskruer.

Alle elementer er i princippet installeret på forhånd og forberedt til montage, så installatøren har fuld sikkerhed for, at tingene sidder, hvor de skal.

En udgave til alle behov
Monolith-modulerne har en front i glas og en ramme i aluminium og monteres direkte på væggen. Modulerne kan i de fleste tilfælde anvendes med allerede eksisterende tilslutninger uden involvering af hverken murer eller tømrer til opgaven.

Monolith fås til både væghængt og gulvstående toilet og er simpel at arbejde med, hvad enten der er tale om et renoveringsprojekt eller nybyg. Det giver installatøren frie hænder til at klare installationen nemt og hurtigt, så slutkunden slipper for besvær og byggerod.

Monolith-cisternen fås også i en Plus-udgave med orienteringslys, softtouch-skyllefunktion og automatisk lugtudsugning. Sidstnævnte er en funktion, der efterspørges af flere og flere kunder. Foruden de forbedrede monteringsmuligheder, kommer den nyeste udgave af cisternen også i en ny flot sandfarve.

-cmn

Læs mere om Bad

19/5 2016