Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

Fremover til flere investere i ejendomme

En undersøgelse blandt ejendomsmarkedets aktører peger på massiv investeringslyst i 2017

Del artiklen på
Erhvervsejendomsmarkedet herhjemme er i vækst, og toppen er ikke nået endnu. Det er den klare konklusion på den årlige forventningsanalyse foretaget af landets største ejendomsmæglerkæde, EDC Erhverv Poul Erik Bech, blandt ejendomsinvestorer og virksomheder.

88 % af investorerne oplyser således, at de forventer at foretage investeringer i 2017. Af dem forudser over halvdelen endda at øge omfanget af deres investeringer i det kommende år - en fordobling fra 38 % til 54 % siden samme undersøgelse sidste år.

EDC Erhverv Poul Erik Bech tolker forventningsanalysens resultater som et udtryk for, at toppen af markedet ikke er nået endnu.

- Når over halvdelen af investorerne giver udtryk for, at de forventer at allokere flere penge til investeringer i 2017 i forhold til i år, tolker jeg det som en manifestation af, at opsvinget i den danske økonomi er i gang med at konsolidere sig, lyder den umiddelbare konklusion på analysens resultater fra erhvervsdirektør Jørgen Jørgensen.

Der er ingen tvivl om at boligudlejningsejendomme stadig er det mest populære investeringsmål. Tre ud af fire investorer tilkendegiver, at det fortsat vil være boligudlejningsejendomme, der har deres førsteprioritet, og priserne forventes at stige inden for dette segment.

- Jeg er slet ikke i tvivl om at den store efterspørgsel på boligudlejningsejendomme vil fortsætte ind i 2017. Det er her, at investorerne forventer den største prisstigning, men vi må samtidig også forvente, at efterspørgslen vil resultere i faldende afkast, siger Jørgen Jørgensen.

-kj

Læs mere om Bad

7/12 2016