Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

 Leverandør oplever stigende efterspørgsel på douchetoiletter

Leverandør oplever stigende efterspørgsel på douchetoiletter

Siden VVS-leverandøren Geberit introducerede douchetoilettet på det danske marked for fem år siden har virksomheden oplevet et stigende salg. Derfor lancerer de nu AquaClean Tuma

Del artiklen på

Rengøring med vand i stedet for toiletpapir er i vækst, lyder det fra VVS-leverandøren Geberit, der nu lancerer AquaClean Tuma, der er udviklet til en bredere målgruppe end andre douchetoiletter på markedet. Hermed fuldender Geberit nu AquaClean-sortimentet med et douchetoilet til ethvert badeværelse.

- Vi fornemmer meget klart, at 2016 var året, hvor danskerne virkelig fik øjnene op for douchetoilettet som fremtidens toilet. Vi oplever i dag en væsentlig vækst på salget af douchetoiletter. For at fortsætte den udvikling og øge kundegruppen er AquaClean Tuma vigtig for os, siger Geberits landechef i Danmark, Bent Knudsen.

Nemt montage
Med sit stilfulde design og en særdeles nem installation er det nye douchetoilet ideelt til badeværelser i alle størrelser. Det betyder blandt andet, at toilettet for eksempel også egner sig til den mindre omfangsrige opgradering af selv helt små badeværelser. AquaClean Tuma fås både som komplet toiletløsning og som særskilt sædeløsning, der kan eftermonteres på den toiletskål, som kunden har i forvejen.

Flere funktioner under sædet
Det nye douchetoilet er designet med henblik på de nordiske markeder og bliver lanceret i Danmark til april. Ligesom de andre AquaClean douchetoiletter, har AquaClean Tuma en lang række intelligente funktioner i særklasse. Det gælder for eksempel den patenterede Whirlspray-douchefunktion, varme i sædet, lufttørrer, automatisk lugtudsugning, integreret afkalkning.

Som noget helt nyt er al teknologien i AquaClean Tuma indbygget i en kompakt enhed under sædet. Herfra er der let adgang via det aftagelige designpanel til hovedafbryderen og påfyldningsåbning til det fuldautomatiske afkalkningsprogram.Som en ekstra bonus kan designpanelet fås i flere farver, så kunden selv har mulighed for at sætte præg på sit toiletdesign. Designpanelet matcher selvfølgelig Geberits store udvalg af betjeningsplader og Monolith-moduler, og det kan nemt skiftes efter kundens eget ønske.

Salget af douchetoiletter stiger
Siden Geberit introducerede douchetoilettet på det danske marked i 2012, er danskernes kendskab til og interesse for AquaClean og det at vaske sig med vand efter toiletbesøg steget markant. Bent Knudsen fortæller også, at en del danske forbrugere i dag vælger at trække strøm og vand til, når de skal have installeret en ny indbygningscisterne. På den måde er installationerne klar til et douchetoilet nogle år fremme i tiden. Geberit har derfor også store forventninger.

Læs mere om Bad

2/5 2017