Aktuelle nyheder om byggebranchen - Bad

Moderne teknologi gør op med toilettabuetGeberit AquaClean Tuma er et moderne douchetoilet med indbygget lugtudsugning og en række andre hygiejniske funktioner.

Moderne teknologi gør op med toilettabuet

Det er blevet cool at kende sin tarm, men en ting er teori, noget andet er praksis, og her foretrækker de fleste et badeværelse, der er velduftende 24-7

Del artiklen på

Den schweiziske producent Geberit giver nu mulighed for at komme dårlig lugt til livs gennem den indbyggede moderne teknologi, Geberit AquaClean, der gør op med tabuet omkring den uønskede toiletodeur.

For selvom vi i dag er enige om, at tarme har charme og er et undervurderet organ, der fortjener fokus i den holistiske livsstil, er dårlig lugt på badeværelset alligevel en af de bastioner, som det moderne menneske har allersværest ved at nedbryde.

At bryde tabuet omkring toiletbesøgets naturlige sideeffekter kan være svært, men heldigvis er der nu hjælp at hente i moderne teknologi. Dårlig lugt er nemlig ikke længere noget, vi skal bekymre os om, hvis det står til Geberit, der er kendt for at værne om velværet på badeværelset.

Byder på flere løsninger
Ud over at rengøre bagdelen med kropstempereret vand og dermed øge den personlige hygiejne efter toiletbesøg har flere af AquaClean-toiletterne nemlig en smart, indbygget funktion, som suger lugten direkte ud gennem selve toilettet – blot ved et tryk på en knap.

Systemet renser luften gennem et filter, som binder lugten, og lukker langsomt den friske luft tilbage i rummet. En lille hverdagsluksus, som helt overflødiggør brugen af kunstig kemi og andre kreative forsøg på at komme lugten i badeværelset til livs.

Hvis man endnu ikke er klar til et bytte det traditionelle toilet ud med et AquaClean-toilet, er der også andre muligheder for at komme toiletlugten til livs. En række af Geberits indbygningscisterner fås nemlig med det integrerede lugtfjerningssystem DuoFresh, som ligeledes suger lugten ud direkte gennem toiletkummen, hvorefter et aktivt kulfilter renser luften, inden den cirkuleres tilbage i rummet.

Lugtudsugningen aktiveres ved tryk på en knap og slukker automatisk efter 10 minutter.

Endelig fås cisternemodulet Geberit Monolith med indbygget, lydsvag og effektiv lugtudsugning, som renser luften med et keramisk filter og sender den friske luft tilbage i rummet.

-los

Læs mere om Bad

31/7 2017