Aktuelle nyheder om byggebranchen - Biler til byggebranchen

Forpremiere på en ny let offroad-lastbil Ivecos Stralis X-Way benytter ikke EGR-systemet, hvilket reducerer emissionerne, og er derfor særligt velegnet til byggelogistiske opgaver i bymiljøer.

Forpremiere på en ny let offroad-lastbil

Stralis X-Way vil kunne fås hos Ivecos forhandlernet i hele Europa fra september 2017

Del artiklen på

Iveco udvider sit brede udbud med en helt ny lastbilserie til logistikopgaver inden for byggesektoren: Stralis X-Way egner sig bl.a. til onroad-anvendelser, der kræver lettere terrænkørsel, og kombinerer mærkets mest robuste chassiskonstruktion med brændstofeffektivitet og sikkerhed.

- Vores nye X-Way, der er konstrueret til landevejskørsel og lettere offroad-kørsel, kombinerer den legendariske Trakker-chassisstyrke med alle brændstofbesparende og sikkerhedsmæssige funktioner fra Ny Stralis. Den tilbyder alle de præstations- og komfortmæssige fordele, som kendetegner vores mest avancerede langturslastbil, den nyeste XP, men den har også samme robusthed som vores mest slidstærke terrængående køretøj. Med X-Way kan vores kunder være sikre på at kunne tackle den ’sidste kilometer’ i ujævnt og til tider vanskeligt terræn, når de skal levere ude på byggepladserne. Høj produktivitet, sikkerhed og fremragende TCO ved lette offroad-opgaver: Det er det, vores kunder kan forvente af vores helt nye lastbil, sagde Ivecos brand president, Pierre Lahutte, da den nye lastbil blev præsenteret i Madrid.

Den nye lastbil kendetegner sig også ved en ekstremt lav egenvægt. Dette i kombination med det robuste chassis gør, at den har markedets bedste nyttelast inden for kategorien med SL-versionen (Super Loader) på et 8x4 chassis og en egenvægt på kun 9 tons - branchens laveste.

-los


Læs mere om Biler til byggebranchen

7/6 2017