Aktuelle nyheder - Biler til byggebranchen

I miljøets tegn

I miljøets tegn

Årets Varebil i Danmark 2018 er ved at fortone sig i historien, og hvis man skal være helt nøgtern, er det småt med nyheder

Del artiklen på

Af Jørli Petersen

Årets Varebil i Danmark 2018 er ved at fortone sig i historien, og hvis man skal være helt nøgtern, er det småt med nyheder, og de få, der toner fra i det sene efterår, er enten stadig på vej, forsinket, eller meget nye. Her tænker vi især på Mercedes Sprinter i den tunge ende af skalaen, mens Berlingo/Combo/Partner med Rifter Van som sideprodukt stadig lader vente på sig.

I skrivende stund er Berlingo på vej ud til forhandlerne som personbil. Som varebil går der stadig nogen tid - måske kan det nås i december - mens Peugeot først ser ud til at lancere i januar, samtidig med at Opel ikke kommer med nogen form for udmelding, før man endeligt har skiftet fra fabriksejet til dansk privatejet importør.
Listen over de varebiler, der er lidt bedre end andre varebiler, er derfor en liste med meget få nyheder. Nyeste biler på listen over de store kassevogne har Iveco Daily 2,3 RDE og Ford Transit Costum som de nyeste. Der er mindre ændringer i flere klasser, der er endelig kommet en fabriksbygget og lettere type pick-up på listen, og så lancerer vi en helt ny gruppe af varebiler, som peger frem i tiden.

Vi kalder den nye gruppe for varebiler med alternativ fremdrift. Her kan alle varebiler med alt andet end benzin- og dieselmotorer finde plads, og første bil på listen er Nissan e-NV200 med det store batteri på 40 kWh.

Vi ser selvfølgelig frem til at få brintbiler eller brændselscelle biler på listen. Det kan blive en Hyundai eller måske en Nexo, der blev præsenteret på udstillingen i Paris. Nexo er også kandidat til titlen Car of the Year 2019, og Hyundais nye brintbil vil uden problemer kunne ombygges til dansk varebil. I første omgang er det større virksomheder med en meget grøn profil eller offentlige myndigheder, der kan være mulige købere, for det helt store spørgsmål vedrørende Nexo er prisen på den måske første populære danske varebil på brint.

Varebiler med totalvægt på maksimalt 3500 kg:
Fiat Ducato 2,3 fra 150 HK
Iveco Daily 3,0 fra 180 HK incl. Aut.
Iveco Daily 2,3 RDE
Opel Movano 2,3 fra 145 HK
Renault Master 2,3 fra 145 HK

Varebiler mellem 2500 kg og 3100 kg (ca.):
Citroen Jumpy Kort (L1) fra 2,0 120 HK
Fiat Talento kun 130 HK
Ford Transit Custom fra 130 HK
Mercedes-Benz Vito med 2,1 motor
Nisssan NV300 kun 130 HK
Opel Vivaro kun 130 HK
Peugeot Expert kort (L1) fra 2,0 120 HK
Renault Trafic kun 130 HK
Toyota Proace kort (L1) fra 2,0 120 HK

Varebiler mellem 2000 kg til 2499 kg:
Fiat Doblo 1,6 MJT man og aut.

Fabriksbyggede varebiler op til 1999 kg:
Fiat Fioriono 1,3 ProPower

Pick-up med åbent lad i 1-ton-klassen:
Ford Ranger 3,2 alle
Mercedes X-kl 2,8V6
Toyota Hilux ikke aut.
VW Amarok 3,0 V6

Pick-up med åbent lad med mindre lasteevne:
Fiat Work Up 1,6 MJT II 120

Store ombyggede biler af SUV(Off-road)-type:
Jeep Gr. Cherokee 3,0 V6 Multijet II diesel

Mindre ombyggede biler af SUV-type:
Kia Sportage 2,0 CRDI
Mazda CX5 2,2D
Mercedes GLE 350d 4Matic

Dansk ombyggede varebiler af MPV-type:
Opel Zafira 1,6 CRTI 136 og 2,0 CDTI 170

Varebiler med alternativ fremdrift:
Nissan e-NV200 40 kWh

Læs mere om Biler til byggebranchen

12/11 2018
LadestandereLej en værktøjsvognVarebilerTilføj dit firma her.
Send en mail.