Aktuelle nyheder om byggebranchen - Biler til byggebranchen

Opel under fransk kontrolCarlos Tavares (th) fra PSA byder velkommen til Michael Lohscheller fra Opel

Opel under fransk kontrol

Opel kører nu under fransk flag - Amerikanske GM har solgt den tyske bilproducent til PSA koncernen

Del artiklen på

Den 1. august i år er tyske Opel ikke længere en del af den store GM koncern. Alle myndigheder har nikket ja, alle papirer er underskrevet, alt det økonomiske er aftalt, og ved månedsskiftet blev Opel lige så meget tysk, som man har været de seneste mange år, men nu er man blevet mere fransk, end mange Opel fans måske bryder sig om.

Med Opel bliver det britiske bilmærke Vauxhall også en del af PSA-koncernen, som nu består af fire bilmærker: Citroen, DS, Opel og Peugeot, men hvor meget fransk er PSA så når det kommer til stykket? Der er stakkevis af kinesiske penge i franske PSA, som stod på kanten af den berømte afgrund under finanskrisen, og det var under finanskrisen, der opstod en lidt tættere kontakt mellem PSA og General Motors.

Da krisen var størst for PSA, købte GM sig ind i PSA koncernen med en større aktiepost, men det er også fortid nu. GM’s aktier er som en del af handlen sendt videre til øvrige aktionærer, og fra august er hverken Citroen, Opel eller Peugeot ikke meget mere fransk, end Land Rover, Jaguar og Rolls Royce er britisk.

Det er nye tider, og vi har kun set side et af det, der fra den ene dag til den anden er blevet en betydeligt større bilkoncern.

-jørli

 

Læs mere om Biler til byggebranchen

4/8 2017