Aktuelle nyheder om byggebranchen - Biler til byggebranchen

Sammensat system giver simpel transport

Sammensat system giver simpel transport

Keep it simple er filosofien bag Simpleco, der gør det enkelt og økonomisk at indrette små varebiler

Nem og justerbar bilindretning er vejen til optimeret arbejdsflow og tidsbesparelser for de fleste varebilbrugere. Med Simpleco gør Sortimo, der leverandør af indretning til varebiler, det endnu lettere at tilpasse indretningen med udgangspunkt i brugerens individuelle behov.

Simpleco rummer alt fra bokse til reoler og hylder af forskellig størrelse, der hurtigt kan samles og monteres i varebilen. Resultatet er en overskuelig indretning, som både matcher værktøjets størrelse og mængde samt varebilens model og dimensioner.

- Systemet gør det muligt at sammensætte den helt rigtige varebilindretning ud fra dine ønsker. På den måde er f.eks. malermesteren sikret en let og overskuelig transport af sit malergrej, samtidig med at systemet også kan rumme mere pladskrævende emner, fortæller Sortimo’s adm. direktør Michael Pettersson og fortsætter:

- Har du en bilmodel i mellemstørrelsen, kan du eks. placere to reoler langs varerummets indvendige vægge og supplere med hylder. Til den lille varebil er Simpleco Mini et oplagt valg. Det ophængte system optager nemlig ikke gulvplads og giver dermed mulighed for at opbevare stort gods på vognbunden.

Optimal pladsudnyttelse
Ifølge Michael Pettersson har optimal pladsudnyttelse været en vigtig brugsfaktor i udviklingen af Simpleco. Bl.a. kan brugeren sammensætte indretningen ved at kombinere hylde- og reolsystemerne med et væld af bokse i forskellige størrelser, som er velegnet til opbevaring af skruer og mindre reservedele mv. Ved hjælp af skilleplader er det desuden muligt at opnå en praktisk og overskuelig opdeling af hyldepladsen.

For dem, der gerne vil passe ekstra godt på evt. værktøj og reservedele, giver antiskridmåtten desuden en effektiv beskyttelse af både hylden og dens indhold. Derudover bidrager måtten til en mere komfortabel kørsel, fordi den virker støjdæmpende.

Simpleco består af en høj procentdel fiber-kompositmateriale og har dermed en ekstremt stor styrke og robusthed samtidig med, at den lave vægt bidrager til at holde brændstofforbruget nede.

-kj

Læs mere om Biler til byggebranchen

29/7 2016