Aktuelle nyheder - Biler til byggebranchen

Toyota RAV4: Ægte japansk klasseToyota RAV4 er en klasse over andre biler fra samme mærke. Den japanske kvalitet slår tydeligt igennem i ny RAV4, som desværre ikke fås med dieselmotor.

Toyota RAV4: Ægte japansk klasse

Nyeste udgave af Toyota RAV4 er på flere punkter et meget positivt bekendtskab, hvor overskriften på denne anmeldelse sætter en tyk streg under det, der overraskede mest

Del artiklen på

Af Jørli Petersen

Kroppens blødeste punkt var dårligt landet i sædet, før vi bliver knap så rutinepræget, ligesom tempoet omkring de rutinemæssige justeringer blev sænket betydeligt. Første tanke, der passerede øverste etage, var det lidt ubegavede øhhhhh, og det efterfølgende er på ingen måde en kritik af den nye Toyota Corolla (der også sælges som Van), men den nye RAV4 var den positive overraskelse, for RAV4 er en klasse over Corolla.

Senere i testperioden havde vi lejlighed til at stifte et kortere bekendtskab med den nye Camry, og netop disse biler deler platform, motor og meget mere. Ikke overraskende var det første indtryk af ny Camry nogenlunde på linje med det, vi fik af ny RAV4, og grunden til den gode oplevelse må handle om geografi.

RAV4 er ægte japaner. Bilen er bygget i Solens Rige, og det gode indtryk handler om kvalitet. RAV4 er en klasse over de europæiske japanere, som langt fra er dårlige.

Fakta er blot, at RAV4 er bedre, her finder man det uforklarlige, noget med materialer, noget med finish, noget med samlekvalitet, noget med den måde kontakter bevæges på, de små klik rundt om i bilen, måden døren lukker på, signalerne fra bagdelen, som har det rigtig herligt i sæderne, så vi er på ingen måde kritiske overfor Corolla, RAV4 er bare tættere på Lexus kvalitet, så RAV4 har allerede vundet vort hjerte, når det gælder produktkvalitet og finish.

Fornem hybrid

Vi kan også sige noget pænere end normalt, når det gælder bilens design. Foruden den lyse venlige kabine, er det som om Toyota er ved at få styr på det ydre design. Vi har ikke været nogen stor fan af mærkets design de senere år, men RAV4 er bedre, og så går vi til det næste positive.

Vi er positivt overrasket over bilens indre pladsforhold, ny RAV4 er blevet mere rummelig både for og bag, og i varerummet får man ingen fornemmelse af den medfølgende batteripakke, der er gemt omkring bagakslen og dermed under den dansk tilførte flade bund i hele rummet, og lad os så tage næste skridt og give bilen god kredit for køreegenskaber.

Vi har både plus til styring og stabilitet. Bilens afstemning er også velvalgt, der er både komfort og en god del vejgreb, faktisk er de kritiske undvigemanøvrer mere stabile end gennemsnit for bilens klasse, hvor tyngdepunkt og størrelse er naturlige fjender.

Vi fik nævnt hybridløsningen, og sammen med en god gang el-motor og Toyotas efterhånden meget gennemarbejdede hybridteknik sidder vi med en samlet effektpakke på maksimalt 218 HK, et noget mere begrænset moment på 221 Nm, men når det kniber allermest, får man lige den hjælpende håndsrækning fra el-delen, og selv om Toyota ikke presser sin benzinmotor, kan vi ikke lade være med at fremhæve motorens cylindervolumen, som er med til at give et ganske overvisende indtryk.

Jamen, - er der da slet ikke noget mindre godt eller negativt at sige om ny RAV4, og svaret er jo.

Fra DAF til CVT

Vi har for en gang skyld gemt det lidt slemme til sidst, for vi er faktisk glade for RAV4, som på mange måder efterlader et meget positivt indtryk, men nu går den altså ikke længere.

Når der står hybrid på en Toyota, betyder det også automatgear af CVT typen, og vi er ikke - og har aldrig været, tilhænger af gearkasser af typen CVT, hvis udspring kan spores tilbage til hollandske DAF, hvis personbiler der også var kendt under betegnelsen - overbyggede tærskeværk.

Bevares, CVT kassen bruger stålbælter, og Toyota har brugt bunkevis af ingeniørtimer til at udglatte gearkassens dårlige sider, der løbende er blevet bedre, men vi kan stadig komme i situationer, hvor en RAV4 afgiver den konstante hylende lyd under alt for høje motoromdrejninger, så nej, vi kan fortsat ikke lokkes til at sige noget specielt pænt om CVT gear i det hele taget.

Det bedste vi kan sige er, at den samlede teknikpakke holdes nogenlunde på plads på grund af benzinmotorens størrelse. Det er de 2,5 liter, der holder hyletonerne i ave, det er benzinmotorens overskud tilsat det høje moment fra en elmotor, der gør almindelig hverdagskørsel til en god oplevelse, uden utidig indblanding fra CVT kulturen, men vi må også anerkende, at vi løfter på hatten for bilens positive forbrug, forstået på den måde, at den kører betydeligt længere på en tankfuld benzin, end vi havde ventet.

Vi kører ikke de lovede 22 komma et eller andet på literen, som tidligere var det officielle forbrugstal, nu er det WLTP data, så vi er røget på 17,9 km/l, og det passer meget bedre med det, vi oplever i hverdagen, men også længere end det, vi kan præstere med bilens naturlige konkurrenter, og det råder i nogen grad bod på den manglende dieselmotor i RAV4 modelprogrammet.

Toyota har en basis RAV med 2-liters benzinmotor og uden hybrid, men det er tydeligt, at Toyota satser butikken for at skubbe 2,5 Hybrid frem i forreste række, og RAV4 er selvfølgelig en ægte SUV, for den fås også med træk på alle fire hjul, hvor træk på baghjulene er ren el-drift.

Til sidst skal vi officielt beklage, at Toyota har fravalgt dieselmotorer. Det går ud over den del af bilkøbere, der har brug for at køre med en lidt større trailer. Uanset firmaets behov for kørsel med trailer, må RAV4 melde pas i langt de fleste tilfælde. 800 kg med bremser er det maksimale, man kan spænde efter dagens RAV4 2,5. Rent ud sagt ærgerligt, for hvis du blot spoler få linjer tilbage, har vi sagt rigtigt mange pæne ting om RAV4.

 

Toyota RAV4 2,5 Hybrid 4x2 Van kort:

 

Pris: U/moms fra 201.983 kr

Pris testbil: Incl. moms 314.973 kr

Pris før moms: 266.573 kr

Motor: 2,5-liter 4-cyl

aut type CVT

Elmotor: 118 HK

218 HK v. 5800 o/m

221 Nm v. 3600-5200 o/m

0-100 km/t: 6,9 sek

Tophastighed: 180 km/t

Forbrug:17,9 km/l

Kørevægt: 1590 kg

Totalvægt: 2135 kg

Trailer: 750/800 kg

CO-2 g/km 126-128

Læs mere om Biler til byggebranchen

8/4 2020
LadestandereLej en værktøjsvognVarebilerTilføj dit firma her.
Send en mail.