Aktuelle nyheder - Biler til byggebranchen

Voldsom stigning i tyverier fra varebilerI STOP TYVEN kampagnen påføres værktøj og maskiner DNA-spor via spray eller lak. Og via GPS kan tyvekosterne spores, også hvis de er sendt ud af landet.

Voldsom stigning i tyverier fra varebiler

Antallet af tyverier fra varebiler på Sjælland og Lolland-Falster er steget med 41 procent det seneste år. Det vil Dansk Byggeri gøre noget ved

Del artiklen på

Hvert år bliver der stjålet værktøj fra varebiler og byggepladser for omkring 500 millioner kroner.

Alene fra 2016 til 2017 er omfanget af tyverier fra varebiler steget med 81 procent, viser en opgørelse fra Byggeriets forsikringsservice. Tyverierne sker i hele landet.

Sjælland og Lolland-Falster oplever en stigning i antallet af tyverier fra varebiler og byggepladser. I første kvartal 2017 blev der anmeldt 140 tyverier fra varebiler på Sydsjælland og Lolland-Falster. I samme periode 2018 var antallet steget til 194. Det er en stigning på 41 procent. For Midt- og Vestsjælland er stigningen på 53 procent fra 230 tyverier til 351 tyverier. Det viser en opgørelse fra Politiet.

Tre indbrud på tre uger
Jesper Toftebjerg Andersen, der for formand for Dansk Byggeri Sjælland, har inden for de seneste tre uger har indbrud i tre biler.

- Jeg kan mærke, at der er gang i tyverierne i øjeblikket. Inden for de sidste tre uger har vi haft indbrud i tre biler. I den ene bil havde tyvene boret et lille hul, så de kunne få lirket låsen op. Politiet kan ikke gøre noget. Det siger de mere eller mindre direkte til os.

Det er ellers ikke, fordi entreprenørvirksomheden Hansen og Andersen A/S i Næstved ikke gør noget for at sikre sig.

- Alt er mærket og registreret. Og på bilerne står også, at værktøjet er mærket. Men hvis det sendes til Østeuropa, så hjælper det desværre ikke så meget. Sidste år blev vi kontaktet af politiet i Ystad i Sverige. De havde fundet otte stykker af vores dyre værktøj i en polsk varebil, siger Jesper Toftebjerg Andersen.

- Jeg synes, det er et stort problem med alle de indbrud. For mine håndværkere kan jo ikke udføre deres arbejde, hvis bilen er brudt op, og værktøjet er væk. Det betyder forsinkelser, som både er irriterende for kunden og dyre for virksomheden.

Stop tyven
Dansk Byggeri har lanceret en kampagne – STOP TYVEN. Kampagnen skal både gøre det sværere for tyve at stjæle fra byggepladser og varebiler og gøre det nemmere for politiet at få fat i tyvene og få tyvekosterne tilbage. Værktøj og maskiner påføres DNA-spor via spray eller lak. Og via GPS kan tyvekosterne spores, også hvis de er sendt ud af landet.

Kampagnen ændrer ikke den kedelige statistik fra den ene dag til den anden. Men den giver en mulighed for håndværksvirksomhederne til at sikre sig bedre. Værktøj, der er mærket og kan spores, er ikke så attraktivt for tyve og hælere. Så hvis mange virksomheder tilmelder sig ordningen, vil det forhåbentlig medføre et markant fald i antallet af tyverier fra varebiler og byggepladser i de kommende år.

-jhn

Se mere om kampagnen her

 

Læs mere om Biler til byggebranchen

1/8 2018
LadestandereLej en værktøjsvognVarebilerTilføj dit firma her.
Send en mail.