Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

39 kommuner vil stadig opkræve dækningsafgift

Dansk Byggeri ser positivt på, at 11 kommuner sænker dækningsafgiften, men havde håbet, at flere kommuner ville afskaffe afgiften i 2018

Del artiklen på

En ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at 39 kommuner opkræver dækningsafgift i 2018. To kommuner, Holbæk og Halsnæs, genindfører dækningsafgiften, mens 11 kommuner sænker afgiften marginalt.
 
- Vi har ellers set en god tendens de senere år, hvor flere kommuner helt har afskaffet afgiften, mens andre kommuner har sænket den væsentligt. Og selv om det er positivt, at 11 kommuner sænker afgiften, så havde jeg håbet, at flere kommuner ville afskaffe afgiften i 2018, siger erhvervspolitisk konsulent Morten Kamp Thomsen, Dansk Byggeri, og fortsætter:
 
- Den danske økonomi er i vækst, og skattegrundlaget stiger i kommunerne, blandt andet fordi flere er i arbejde, lønnen stiger, og færre er på overførselsindkomst. Dækningsafgiften er en særskat på at drive virksomhed, og hvis pengene blev i virksomhederne, kunne de bruges til at forbedre forretningsgrundlaget og skabe flere arbejdspladser.
 
Kommunerne vil rangere lavere
Dansk Byggeri udarbejder hvert år en erhvervsanalyse, hvor kommunerne bliver vurderet på en lang række parametre.
 
Holbæk lå i erhvervsanalysen 2017 som en flot nummer fire. Hvis Holbæk havde indført dækningsafgiften på to promille i år, ville kommunen være at finde længere nede på listen og ude af top 10. Halsnæs blev i år rangeret som nummer 36 og vil næste år opkræve en dækningsafgift på fem promille. Den afgift ville i år have sendt kommunen ned i den tungere ende af skalaen.
 
- De to kommuner bliver på denne måde mindre erhvervsvenlige, og det er en ærgerlig udvikling. Hovedparten af landets kommuner klarer sig uden at opkræve afgift for deres erhvervsejendomme, og det må gerne blive til endnu flere efter næste år, siger Morten Kamp Thomsen.
 
Østpå og i byerne
Der tegner sig et mønster i opkrævningen af dækningsafgiften. Langt hovedparten af kommunerne i Jylland og på Fyn opkræver ikke dækningsafgift, mens de fleste i Nordsjælland og alle i Hovedstadskommunerne opkræver dækningsafgifter, der ligger tæt på de maksimale 10 promille.

Desuden opkræver alle de større byer som Aalborg, Århus, Odense og København dækningsafgift.
 
- Den økonomiske optur gælder jo også for de store byer og den østlige del af Danmark. Jeg undrer mig over, at vækstcentrene, som storbyerne er, fortsat opkræver så høje afgifter hos deres lokale erhvervsvirksomheder, siger Morten Kamp Thomsen.

-kj

Læs mere om Byggeri

19/10 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder