Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

3D printet bygning er nu færdig

3D printet bygning er nu færdig

Det skabte stor interesse, da arbejdet med at 3D printe den første bygning i København begyndte i september i år

Del artiklen på

Nu er 3D printning af bygningen, Bod, færdig, nogle uger senere end planlagt. Selve printningen gik fint og tog kun 50 timer, mens der har været udfordringer på en række andre områder, fortæller 3D Printhuset, som dog først vil afsløre alle detaljer på den kommende konference om 3D printet byggeri den 30. november i København.

Mandag den 11. september begyndte 3D Printhuset at printe Europas første Building On Demand, blot kaldet, Bod, i 3D under stor mediebevågenhed. 3D Printhuset forventede dengang at være klar med printningen efter nogle få uger, men det viste sig at kræve længere tid end oprindeligt planlagt.

- Vi var måske for optimistiske i vores planlægning, men det er også svært at forudse problemer, som man ikke rigtigt er vant til. Det er jo første gang, at nogen opfører en bygning på denne måde i Europa og det ville være lidt mærkeligt, hvis vi blev verdensmestre første gang. Når det er sagt, så har vi altså formået at printe bygningen som tiltænkt og vi har lært rigtigt meget af det, siger Henrik Lund-Nielsen, 3D Printhusets direktør.

- Vi har sådan set haft ganske få udfordringer med selve printeren, hvorimod specielt materialehåndteringen har givet mange overraskelser. Printningen af væggene tog kun 50 timer, hvis man fraregner de timer, hvor vi ikke kunne printe på grund af forhold relateret til materialerne. Vi har både været ramt af fejlleverancer, samt forhold ved materialerne, som vi simpelthen ikke var opmærksomme på fra start, oplyser Jakob Jørgensen, teknisk chef for 3D Printhuset.

Konference
3D Printhusets, Bod, vil sammen med en række andre projekter fra hele verden blive gennemgået på en konference om 3D printet byggeri, hvor 15 eksperter holder oplæg for 240 deltagere den 30. november i København. Konferencen er støttet af Grøn Omstillingsfond og derfor gratis for alle.

På konferencen vil Jakob Jørgensen komme ind på alle de problemer og udfordringer, som opstod og forsinkede byggeriet og der vil være mulighed for at besøge bygningen.

- Vi havde planlagt, at bygningen skulle være helt færdig til fremvisning den 30. november, men det når vi ikke. Vi er dog langt nok til, at alle kan komme og se resultatet af anvendelsen af teknologien til 3D print. Så betyder det lidt mindre, at der endnu ikke er installeret køkken og toilet, mener Henrik Lund-Nielsen.

The Bod er tegnet af arkitekt Ana Goidea, MAA

Adresse
The Bod
Kattegatvej 2 (hjørnet af Kattegatvej og Oceanvej)
2150 Nordhavn

Se mere om The Bod her

- eca

Læs mere om Byggeri

17/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder