Aktuelle nyheder - Byggeri

3F er chokeret over arbejdsforhold på Femernforbindelsen

3F er chokeret over arbejdsforhold på Femernforbindelsen

Arbejdstilsynet har givet tilladelse til, at de udenlandske arbejdere på Femernforbindelsen kan arbejde 12 timer dagligt og 28 dage i træk uden fridage

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

- Jeg er ikke forbavset – jeg er chokeret!!!

Så kontant svarer næstformanden i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgåaard, på et spørgsmål, om han er forbavset over, at Arbejdstilsynet har valgt at give tilladelse til, at der på Femernforbindelsen arbejdes 12 timer dagligt, 28 dage i træk uden fridage

Selv om de tyske domstole endnu ikke har afgjort, om det overhovedet er lovligt at opføre en fast forbindelse under Østersøen mellem Lolland og Femern, er arbejdet gået i gang med blandt andet at grave den 18 kilometer lange rende, der skal være basis for en sænketunnel.
Men det er ikke en dansk entreprenør, der har vundet den opgave, og den hollandske entreprenør, Fehmarn Belt Contractors (FBC), vil ikke indgå overenskomst med 3F.
Det kunne ellers godt tegne til at være nødvendigt, for Arbejdstilsynet har sagt god for, at de udenlandske arbejdere, der arbejder med at grave renden og bygge alndanlæggene, kan arbejde i 28 dage i træk – uden fridage – og 12 timer om dagen.

Ikke den sidste demonstration
Det fik forleden 3F til at demonstrere i Rødbyhavn, hvorfra arbejdet er begyndt, og BygTek har spurgt næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, om han forventer, at det er sidste gang, der er demonstreret mod arbejdsforholdene på Femernforbindelsen:

- Det håber jeg, men jeg er ikke sikker siger han til BygTek og peger på, at der ikke er nogen overenskomst på det igangværende byggeri.

Men han siger også, at hvis ikke FBC vælger at ændre signaler og underskriver en overenskomst, er det helt sikkert er der kommer nye demonstrationer.

EU forbyder krav om overenskomst
Palle Bisgaard erkender, at i forhold til EU-reglerne kan der ikke kræves overenskomst med 3F for at udføre opgaven.. Men det er på den anden side ikke sket, at der ikke har været overenskomst på en så stor kontrakt:

– Det kommer der også denne gang. Vi har mange sager, og vi bruger mange ressourcer på at håndtere den udenlandske arbejdskraft. Men det er mit indtryk, at vi gør fremskridt hele tiden - både i forhold til at organisere de udenlandske kolleger og i i forhold til den måde, vi laver sagerne på. Vi skærper hele tiden både de klausuler, der ligger på de offentlige byggerier og i vores overenskomster, siger Palle Bisgaard videre.

Står relativt alene i kampen mod social dumping
Han føler, at fagbevægelsen bliver bedre og bedre til at løse udfordringerne med de udenlandske entreprenørers brug af udenlandsk arbejdskraft og social dumping:

- Men jeg vil ikke lægge skjul på, det er en kæmpe opgave, som den danske fagbevægelse står relativt alene med. Ganske vist bakker arbejdsgiverne fagbevægelsen op i, at der skal være en overenskomst, da selve fundamentet for den danske model er, at arbejde skal udføres i fair konkurrence på lige vilkår. Det betyder overenskomst, så derfor er jeg ikke i tvivl om, at arbejdsgiverne bakker os op. Men jeg så gerne, at vi kan skærpe vores overenskomster endnu mere, så reglerne om ligebehandling bliver nemmere at håndhæve, siger næstformanden i 3F’ Byggegruppe

Finder hele tiden nye huller
Palle Bisgaard erkender, at hver gang, man lukker et hul i forhold til overenskomsterne og social dumping, finder de udenlandske arbejdsgivere bare nye huller:

– Det er jo netop vores udfordring hele tiden, når der er tale om store udenlandske virksomheder. De gør, hvad de kan for at kunne gøre præcis, hvad det passer dem. Det er en ulige kamp, men jeg mener stadig, at alle de sager, vi kører mod social dumping, er den eneste rigtige vej at gå. På den lange bane handler det om at få vores udenlandske kolleger til at lade sig organisere i lige så stort omfang som de danske byggearbejdere. Det er garanten for at få gennemført overenskomster i deres fulde udstrækning, siger han.

Alt for få danske arbejdspladser på Femernbyggeriet
I forbindelse med vedtagelsen af Femernforbindelsen foregøglede politikerne befolkningen, at det ville give en masse - ja tusindvis af danske arbejdspladser.

BygTek spurgte derfor Palle Bisgaard, om der reelt er én eneste dansk arbejdsplads i forbindelse med byggeriet:

– Der er danske arbejdspladser i projektet, men det bliver op ad bakke, hvis det skal blive flertallet af arbejdspladser, der bliver danske. Vi vil kæmpe alt, hvad vi kan, for at så mange som muligt af arbejdspladser, der går til danske byggearbejdere, slutter Palle Bisgaar

Læs mere om Byggeri

18/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.