Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

57 lejligheder til familier i Fredericia

57 lejligheder til familier i Fredericia

På mandag afholdes første spadestik til boligbyggeriet Langebro i Kanalbyen

Inden for det næste halvandet år vil 57 familier kunne flytte ind i nye kvalitetsboliger i Kanalbyen ved Lillebælt i Fredericia. På mandag d. 18. september stikker entreprenøren A. Enggaard spaden i jorden til det spændende boligprojekt Langebro.

- Starten på byggeriet af Langebro er et tydeligt udtryk for den fantastiske udvikling Fredericia er inde i. Det er en udvikling, som betyder flere indbyggere i midtbyen og endnu et vigtigt skridt i omdannelse af området som hjemsted for moderne boliger og byliv. Det er på alle måder værd at fejre, siger borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard.

Langebro kommer til at bestå af i alt 12 punkthuse i fire til seks etager, hvoraf de første tre, som tilsammen rummer 57 lejligheder, nu går i gang.

Kvalitet og nordisk stil
Langebro ligger midt i Kanalbyens maritime havnemiljø og med udsigt til Lillebælt. Alle lejligheder har mindst en altan og hyggelige siddenicher i udvalgte vinduer, indrettet efter nordisk stil og med kvalitetsmaterialer. Boligerne varierer i størrelse fra 92-175 m2, og der er elevator og depotrum til alle samt mulighed for tilkøb af parkeringsplads.

Når A. Enggaard nu går i gang med Langebro, markerer det også starten på byggeriet af et helt nyt bykvarter: Sønder Voldgade Kvarteret. Udover Langebro vil Enggaard bygge ADP's nye kontorhus Port House og boligbyggeriet Bådhusene, alt sammen tegnet af SHL arkitekter.

Kvarteret bliver en integreret del af Kanalbyen ved Lillebælt - en helt ny bydel, der udvikles i samarbejde mellem Fredericia Kommune og Realdania By & Byg.

-kj

Læs mere om Byggeri

14/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder