Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Affald giver panderynker- Vi har intet problem med at køre affaldet væk, men vi forventer så også, at vi bliver betalt for det, siger Niels Mostrup, formand for Træsektionen i Dansk Byggeri. (Foto: Ricky John Molloy)

Affald giver panderynker

Kravene til byggeaffald er de seneste år blevet øget i takt med, at der er kommet mere viden til området. Men ifølge tømrermestrene i Dansk Byggeri er regningen ikke fair fordelt

Del artiklen på

Når tømrermesteren tager fat på en ny opgave, følger der ofte byggeaffald med på den ene eller anden måde. Og faktisk er håndtering af affaldet det, der skaber størst bekymring blandt danske tømrermestre, når snakken går på nye krav og forventninger.

Det fortæller 65 % af de medvirkende i en rundspørge fra Træsektionen under Dansk Byggeri, hvor 109 virksomheder har svaret.

- Skruen er de seneste år blevet strammet mere, når det kommer til håndtering af byggeaffald. Ikke mindst når det gælder miljøfarlige stoffer som pcb og bly. Det er en prioritering, vi til fulde forstår og gerne vil være med til at løfte, men det er som om, hele regningen er røget over på byggeriet. Vi savner, at bygherrerne tager et større ansvar, forklarer Træsektionens formand Niels Moestrup.

Bygherrer springer over
Ifølge Træsektionen er problemet, at det historisk har været sådan, at dem, der udfører arbejdet, også er dem, der har ansvar for byggeaffaldet. Nu er der kommet nye anmeldekrav og krav til håndtering af PCB, som påhviler bygherren at få kortlagt og anmeldt affaldet forud for arbejdet. Men bygherren er sjældent bekendt med det ansvar.

- Vi har intet problem med at køre affaldet væk, men vi forventer så også, at vi bliver betalt for det. Lige nu er forventningen blandt de fleste bygherrer, at vi kan gøre det gratis, hvilket er urealistisk, siger Niels Moestrup og forklarer videre:

- Der er brug for mere fokus på området i udbudsmaterialet, så det bliver nemmere at danne sig et overblik over, hvor meget og hvilken type affald der skal bortskaffes i forbindelse med en opgave. Dermed undgår vi, at der opstår både økonomiske og tidsmæssige bekymringer, når mangelfuldt udbudsmateriale ikke har belyst området godt nok.

-cmn

Læs mere om Byggeri

17/8 2016
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsprofilerBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKvisteLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder