Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Boligbyggeri i fuld fartKun fjorten måneder efter at grunden lå hen som forladt ingenmandsland i en kile langs den åbne Metro, står konturerne om den nye Øresund Strandpark nu tydeligt frem.

Boligbyggeri i fuld fart

Rejsegilde på et af landets største aktuelle boligbyggerier med 440 nye boliger og parkeringsanlæg ved Amager Strand. LM Byg A/S udfører 50.000 m2 råhusentreprise på Øresund Strandpark

Fjorten måneder efter at LM Byg A/S som ansvarlig for råhusentreprisen sendte gravemaskinerne i jorden på et af landets største aktuelle boligbyggerier med 440 nye boliger og parkeringsanlæg ved Amager Strand, vajer krans og stage nu over råhusene til de første femetagers boligblokke

Hans Anker Nielsen, der er adm. direktør i LM Byg A/S, oplyser at  arbejdet med råhusentreprisen kører efter planen, og LM Byg følger nøje bygherrens ambitiøse tidsplan på det store boligprojekt ved Amager Strand.

- Vi har afsluttet arbejdet på de første to etaper, der skal huse 195 boliger med indflytning i foråret næste år, vi er godt på vej med tredje etape, og forventer som aftalt at aflevere den femte og sidste etape medio 2017, forklarer Hans Anker Nielsen.

Fjorten etagers højhus
Øresund Strandpark er et af landets største aktuelle boligbyggerier – et byggeri, der foruden et underjordisk parkeringsanlæg på 8.000 kvadratmeter omfatter 42.000 etagemeter til 440 boliger fordelt på fire blokke og et fjorten etagers højhus.

Hans Anker Nielsen fortæller videre, at råhusentreprisen på Øresund Strandpark, der med en entreprisesum på 230 mio. kr. omfatter jord- og ledningsarbejder, in-situ beton samt levering og montering af betonelementer og badekabiner.

Han tilføjer, at byggeriet, der er tegnet af Henning Larsen Architects, opføres af Skanska med Sjælsø Management som ansvarlig for byggestyringen og Sweco som rådgivende ingeniør.

Ambitiøs køreplan
- Vi er i LM Byg A/S stolte over med implementering af en ambitiøs køreplan for råhusentreprisen at indfri forventninger til kvalitet, tid og pris, ligesom det glæder os overfor så kompetente samarbejdspartnere at kunne understrege vores kompetencer som specialiseret hoved- og råhusentreprenør.

- Men, understreger Hans Anker Nielsen fra LM Byg A/S afslutningsvis, vores succes skyldes først og fremmest medarbejdernes flotte indsats med konstant fokus på sikkerhed og planlægning i et godt samarbejde med en yderst professionel bygherre.

Det samlede byggeri inklusive et underjordisk parkeringsanlæg på 8.000 m2 til 210 biler skal stå klar i slutningen af 2018.

-cmn

Læs mere om Byggeri

1/11 2016
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder