Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Bæredygtigt byggeri er en god forretning Kasper Guldager GXN

Bæredygtigt byggeri er en god forretning

Grønne forretningsmodeller kommer i fokus på dette års Building Green

Del artiklen på

En af hovedtalerne ved Building Green er arkitekt Kasper Guldager, som er internationalt anerkendt for sit arbejde med grønne forretningsmodeller.

Han er en af flere internationale profiler og markante danske navne, som er med til at skabe opmærksomhed om invitationen til to dages debatter og udveksling af viden i Forum mellem byggebranches bæredygtige aktører.

- Vi kan kun løse branchens udfordringer, når vi samarbejder på tværs af hele værdikæden. Building Green er derfor en vigtig event, fordi det er et forum, hvor vi kan netværke med hinanden og sætte fokus på bæredygtigt byggeri, udtaler Kasper Guldager, partner i 3XN og direktør i tegnestuens innovationsselskab GXN.

Cirkulært byggeri
Kasper Guldager er en vigtig stemme, som fortaler for bæredygtigt byggeri. Han deltager på Building Green med blandt andet boligkonceptet, Circle House, som er udviklet i et samarbejde mellem hele 25 aktører. Projektet har som målsætning, at minimum 90 procent af en bygnings materialer skal kunne genbruges uden at miste afgørende værdi.

- Circle House er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi kan tænke cirkulær økonomi, bæredygtighed og samarbejde i hele værdikæden, siger Kasper Guldager om konceptet.

- På Building Green vil vi også løfte sløret for andre konkrete projekter og internationale partnerskaber, hvor vi arbejder med vores visioner for cirkulær bæredygtighed og hvor økonomi, miljø, komfort og genanvendelse følges ad.

Økonomisk bæredygtighed
Projekter som Circle House demonstrer, hvordan miljømæssig bæredygtighed og økonomisk gevinst kan tænkes sammen, og netop økonomisk bæredygtighed optager Kasper Guldager.

- Vi skal flytte fokus fra pris og kvantitet over mod pris og kvalitet, og vi skal udtænke forretningsmodeller, der kan synliggøre, at der faktisk er økonomi i at tænke bæredygtigt og langsigtet. For cirkulær bæredygtighed er faktisk en god forretning, understreger Kasper Guldager.

- eca

Fakta
Building Green afholdes i Forum den 1. og 2. november 2017

Se programmet her

Gratis tilmelding og registrering her

 

Læs mere om Byggeri

11/9 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder