Aktuelle nyheder - Byggeri

Bygger bæredygtigt med tagmoduler og vægrammer i træVed at benytte tagmoduler og vægrammer i træ kan HJ Huse lægge tag på husene samme dag, som væggene rejses. Derved undgås fugt i boligerne. Arkivfoto

Bygger bæredygtigt med tagmoduler og vægrammer i træ

HJ Huses ønske om at være en bæredygtig virksomhed afspejler sig hele vejen igennem virksomheden, lige fra mission til en række strategiske valg og konkrete projekter

Del artiklen på

Bæredygtighed - Miljø

I HJ Huse ønsker man at skabe værdi for kunder, medarbejdere og samfund ved at tilbyde unikke og bæredygtige løsninger inden for byggeri og anlæg. Virksomheden indgår derfor gerne i partnerskab med andre virksomheder og organisationer, når det handler om at skabe en mere bæredygtig bygge- og anlægsbranche og har derfor formuleret følgende strategiske punkter for virksomhedens bæredygtighedsindsats:

- Konceptualisering af 0-energihuse og lokale klimatilpasningsløsninger.
- Opsøge nye teknologier, viden, udvikling og nye trends.
- Deltage i og udvikle bæredygtighedsprojekter sammen med eksterne aktører.

Men pæne ord og fine hensigtserklæringer gør det ikke alene, men får kun en reel værdi, når de bakkes op af konkrete handlinger. HJ Huse bygger derfor meget gerne i træ, og meget gerne med PEFC-certificeret træ, da træ begrænser CO2-aftrykket.

23 bæredygtige boliger
Eksempelvis har virksomheden for Dianalund Boligforening opført 23 bæredygtige boliger i Doktorhaven fordelt på 7 rækkehuse og med et samlet boligareal på 1527 m². Byggeriet er opført med PEFC-certificerede vægge og tagmoduler fra Palsgaard Spær. Loftisoleringen er med papiruld af genbrugspapir.

- Der er i dag en bred konsensus om, at vi har en klimaudfordring, og at den fremtidige diskussion derfor bør handle om, hvilke teknologiske løsninger vi skal vælge til at løse det, siger direktør i HJ Huse, John Møller Jensen.

- Energiforbruget i de traditionelle huse er højt, og globalt står bygningerne for cirka en tredjedel af det globale energiforbrug. Derfor skal der tænkes nyt, i den måde vi bygger vores boliger på, og vi har i HJ Huse besluttet, at vi vil være med helt i front, tilføjer han.

Ingen indbygget fugt
HJ Huse brugte for første gang vægrammer i træ i 2017, og efterfølgende PEFC-certificerede tagmoduler fra medio 2018, og har siden bygget i alt 60 huse med disse bæredygtige træmoduler fra Palsgaard Spær.

- Ud over det mindre CO2 aftryk ved træbyggeri, ser vi meget stor fordel i at have tag på husene samme dag som væggene rejses, så der ikke bliver indbygget fugt i vores huse, understreger John Møller Jensen

-los

Læs mere om Byggeri

9/12 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.