left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Bygger ’forgyldt’ friplejehjemLærkevej Friplejehjem er 5387 m2 med i alt 70 friplejeboliger samt 82 seniorboliger, hvoraf de 30 er taget i brug. Yderligere 52 står færdige i juni 2021. Foto: Rozbeh Zavari

Bygger ’forgyldt’ friplejehjem

Friplejehjem opnår som det første plejehjem i Danmark guld for bæredygtighed. Det har været en hård proces, men det har været besværet værd, lyder det fra bygherren

Del artiklen på

Bæredygtighed

Den eftertragtede DGNB-bæredygtighedscertificering i guld er kommet i hus i forbindelse med opførelsen af Lærkevej Friplejehjem i Frederikssund, der åbnede i juni sidste år. Friplejehjemmet er samtidig det første plejehjem i Danmark, der opnår guld for bæredygtighed.

Den uvante proces har været udfordrende. Til gengæld kan ejendomsudvikleren nu konstatere, at det har været alt besværet værd.

- Det har været lidt af et wake-up call, og vi har lært utroligt meget, siger Niclas Thorsbrenner, partner i ejendomsudvikleren Scandinavian Property Development, der udvikler og opføre moderne plejehjem.

Blandt andet blev Niclas Thorsbrenner og hans partnere opmærksomme på, at de med fordel kunne skærpe energikravene undervejs. Derfor gik de fra 150 mm til 190 mm isolering i væggene.

- Det gav os en højere DGNB-score, fordi det giver en stor besparelse på CO2 og de løbende energiomkostninger, ligesom det forbedrer indeklimaet. Alt det nyder både byggeriet og beboerne nu godt af i mange, mange år fremover, konstaterer Niclas Thorsbrenner.

Friplejehjemmet er på i alt 5387 m2 og rummer 70 boliger. Sammen med plejehjemmet opfører Scandinavian Property Development 82 seniorboliger, og her har virksomheden netop indsendt dokumentation for ligeledes at få tildelt guld-certificering.

Bedre forhold for de ældre
DGNB-certificeringen måler på i alt 14 af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Derfor skal der også indtænkes social bæredygtighed og tilgængelighed for de ældre, ligesom brugervenligheden skal være i top. Alle tiltagene tildeles point efter en fast skala, og det er det samlede antal point, der afgør, om byggeriet kan få certificeringen.

- Vi kunne se, at vi manglede nogle point for at få guld og måtte finde endnu flere forbedringer. Derfor udvidede vi plejehjemmets tagterrasse og fik som ekstra gevinst plads til et grønt miljø, hvor det også er muligt for beboerne at plante urter og blomster og følge planterne gro. Alt sammen giver øget plads til aktiviteter og frisk luft til glæde for de ældre. De forbedringer er jeg ikke sikker på, vi var blevet opmærksomme på uden certificeringsprocessen, siger Niclas Thorsbrenner.

Artiklen fortsætter under billedet...
For at opnå flere point til DGNB-certificeringen udvidede ejendomsudvikleren plejehjemmets tagterrasse hvor det også er muligt for beboerne at plante urter og blomster og følge planterne gro. Foto: Rozbeh Zavari

Bidrager til kommunernes grønne profil
Udviklingen af de privatdrevne friplejehjem sker som regel i tæt samarbejde med kommunerne, som skal anvise ældre til plejehjemmene. Også her ser Niclas Thorsbrenner store fordele ved DGNB-certificeringen:

- I dag har kommunerne ofte en grøn profil og stiller derfor skrappe krav til nye plejebyggerier. Her bliver dialogen lettere, når vi kan sige, at vi går hele vejen efter en DGNB-guldcertificering. Så ved kommunen, at vi har styr på klima- og miljøprofilen i byggeriet.

Et plus for investorer
Fra investorside er der stigende efterspørgsel på de nyopførte friplejehjem. Ejendommene er ikke så følsomme overfor konjunkturudsving, og Scandinavian Property Development har da også allerede afhændet flere byggerier i deres svenske afdeling. I den proces rækker DNGB-certificeringen en hjælpende hånd:

- Vi kan se, at de investorer, vi har dialog med, er villige til at give en bedre pris for projektet, når det er DGNB-certificereret. Det er lettere at forklare, hvilke standarder byggeriet overholder, og vi kan dokumentere det i de mange hundrede sider, som den endelige certificering fylder, siger Niclas Thorsbrenner.

Stejl læringskurve
Også for entreprenøren på Lærkevej Friplejehjem, nordjyske Myhlenberg Byg, var det første gang, man arbejdede på et byggeprojekt, der skulle DGNB-certificeres.

- Vi har lært at have mere fokus på både vores egne og underentreprenørernes muligheder for at udskifte byggematerialer til nogle mere bæredygtige, der hvor det er muligt i forhold til byggeriets kvalitet og bygherrens projekt. Man bliver også mere opmærksom på bedre affaldssortering, når man skal dokumentere alt, siger Anita Theilgaard fra Myhlenberg Byg.

Hun tilføjer, at et par af underentreprenørerne nok også synes det var en stor mundfuld at skulle dokumentere den daglige færden og gøren på byggeprojektet.

- Men det er jo ikke hver dag, man får guld i første forsøg, så vi er helt klart parate til at tage tørnen igen, siger hun..

Flere certificeringer på vej
Ud over seniorboligerne i Frederikssund arbejder Scandinavian Property Development nu på at få yderligere to byggeprojekter certificeret efter guld-standarden. Det er et friplejehjem i Tretårnet i det gamle hospital i Helsingør og et tilsvarende på Værkstedsvej i Valby.

- Som bygherre har vi lært, at det er meget vigtigt, at vi får hele DGNB-arbejdet implementeret fra start. Der er rigtig mange valg, man skal træffe lige fra den første dialog med arkitekten, og det er jo svært at gøre med tilbagevirkende kraft, siger Niclas Thorsbrenner.

Antallet af certificeringer i Danmark stiger år for år. I 2015 var antallet af certificerede byggerier i alt seks, mens det sidste år var steget til 24, viser tal fra Green Building Council Denmark, der står for certificeringerne herhjemme. Et enkelt plejehjem i Danmark - det kommunalt opførte Vonsildhave i Kolding - er tidligere blevet certificeret med den lavere sølv-certificering.

-los





Læs mere om Byggeri

4/8 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.