Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Byggerådgiver: Kravene bør strammes opNi måneder efter første vandskade opdager Anders Hagemann vandlommer mellem over og underpap på taget af Jimmi og Pernilles hus.

Byggerådgiver: Kravene bør strammes op

Selv om Jimmi og Pernilles hus er et skrækeksempel, sker der alt for mange fejl, når der bygges, mener byggerådgiveren Anders Hagemann, der efterlyser bedre kvalitetssikring undervejs i byggeforløbet

Byggerådgiver Anders Hagemann er mildt sagt ikke imponeret. Han har 25 års erfaring med at kontrollere byggerier, og efter krav fra forsikringsselskabet blev han sat på Jimmi og Pernilles hus, som han har fulgt tæt med en række fugt, skimmel og byggetekniske undersøgelser. Her oplevede han igen og igen byggemøder, hvor Nyt Hjem lovede at følge de anbefalede udbedringer. Det skete bare ikke.

- Helt overordnet har det byggeri været et syndigt rod med mange ret store byggetekniske fejl. Og de ting, vi nåede til enighed om skulle rettes op, er bare ikke blevet udført. Tværtimod har man flere gange bare forsøgt at bygge videre, hvor man så har fået lukket noget inde, der skulle have været lavet om. Så det største problem har været total mangel på kompetent byggestyring, fortæller Anders Hagemann og siger om Jimmi og Pernilles rolle i det.

- De kunne ikke have gjort andet end det, de har gjort. De har haft deres egen byggerådgiver og advokat på undervejs. Og så skal man huske på, at de ikke er de eneste. Jeg kommer ind i billedet, fordi Nyt Hjem har 34 andre sager, der ligner, så jeg kender deres måde at bygge på og deres håndtering af problemer som skimmelsvamp og fugt.

Travlhed giver flere fejl
Men selv om Jimmi og Pernilles byggeri ifølge Anders Hagemann er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, så vidner de mange klagesager ved Byggeankenævnet om, at der sker alt for mange fejl. Med en baggrund som både tømrer, bygningskonstruktør og kloakmester er han ejer af virksomheden DinByggerådgiver.dk, hvor han sammen med sine to bygningssagkyndige er ude på 2-300 byggerier om året. Her er de typiske fejl skæve gulve, skæve vægge, badeværelser med bagfald, dårligt udførte fundamenter, kloakarbejde udført af uautoriserede osv.

- Byggeriet er lige nu på vej op i fuldt gear, og ser man 6-8 år tilbage, hvor situationen var den samme, så er det som om historien gentager sig. Der er en mangel på dygtige folk, og når markedet er for opadgående, så har tvivlsomme entreprenører og tvivlsomme håndværkere virkeligt gode muligheder for at komme fra land. De popper op og blander sig med de seriøse spillere, og så ser vi fejlene.

Er det også fordi, der er en tendens med, at man tager flere opgaver ind, end man kan magte, hvor man så vil nå det hele på den halve tid?
- Ja, og mangler man så kompetente folk, så ser du dem, der kører i et højt gear, og som har mange fejl, mangler og byggesvigt. Det starter en dårlig spiral, for så skal de tilbage og rette op på det skidt, de har lavet, også bliver det rigtig tungt. Men heldigvis er der også masser af gode virksomheder, der bare kører derudaf som en velsmurt maskine.

Kvalitetssikring undervejs
Et af de store problemer er ifølge Anders Hagemann også, at entreprenørerne mangler økonomisk tilskyndelse til at gøre tingene ordentligt.

- Det kan godt være, at man har det her fine princip i nybyggerier med betaling ved indflytning, men du får ikke overdraget nogen nøgle, før du har betalt den fulde købesum. Og generelt er rigtig mange kontrakter og udbudsmateriale bygget sådan op, at man desværre når at betale stort set den fulde entreprisesum, inden fejlene bliver opdaget. Dermed har entreprenøren ikke noget incitament til at få rettet op på fejlene. De er videre, og det bliver noget af et tovtrækkeri for at få dem tilbage til truget for at få det lavet rigtigt, siger Anders Hagemann, der efterlyser, at bygherre kan stille krav til kvalitetssikring undervejs i byggeriet med dokumentation af korrektheden i det udførte for eksempel med fotos.

- Det har man mange andre steder inden for større byggerier, men som lille privat bygherre må du i stor stil acceptere dårligere vilkår eller finde nogle andre til at bygge for dig, for de store husbyggefirmaer vil det ikke, siger Anders Hagemann, der fortæller, at den manglende kvalitetssikring også er en udfordring for en byggerådgiver.

- Hvis vi er ude og for eksempel ønsker at få vådrumssikringen lavet rigtigt, og de lægger fliserne dagen efter, så kan de jo påstå nok så meget, at det har de gjort, men vi kan ikke tjekke det. Det gælder for meget andet, der er skjult som isolering i gulvet, radonsikring, forankringen af spærene m.m. Det er jo oftest her, de store svigt sker og ikke i finish, men har du ikke været med undervejs, opdages det nogle gange kun ved en ren tilfældighed.

Af Johannes H. Nørgård(Foto:Jimmi)

Læs Dansk Byggeri's kommentar til forslaget: http://bygtek.dk/artikel/byggeri/dansk-byggeri-travlhed-giver-plads-til-lykkeriddere

Kom tæt på Jimmi og Pernille og læs om deres oplevelser med byggeriet, hvor alt har sejlet: http://bygtek.dk/artikel/byggeri/i-husbyggeri-til-halsen

Læs mere om Byggeri

19/5 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBetonelementerBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder