Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Byggeri på skoleskemaet skal give flere faglærteVia Byggeboxen kan elever i 4.-7. klasse bl.a. møde byggeriets fagfolk, de store maskiner og komme tættere på byggeriet, samtidig med de bruger skolefag som dansk, matematik og natur/teknik i praksis.

Byggeri på skoleskemaet skal give flere faglærte

Projektet Byggeboxen inviterer skoleelever ind bag byggehegnet for at møde byggeriets fagfolk og selv prøve at arbejde med nogle af deres værktøjer og metoder

Det er en ny måde at rykke undervisningen ud af klasseværelset og lade eleverne opleve, hvad skolefag som dansk, matematik og natur/teknik kan bruges til i praksis. Målet er også at gøre folkeskoleelever nysgerrige på bygge- og anlægsbranchen og imødegå den truende mangel på faglært arbejdskraft

Byggeboxen er netop åbnet i den nye bydel Nærheden i Hedehusene og på Bispebjerg Hospital - skabt i samarbejde mellem blandt andre Dansk Byggeri, NærHeden P/S og Høje-Taastrup Kommune.

Byggeboxen er et initiativ, der skal få flere børn og unge til at kunne se sig selv som faglærte. Danmark kommer nemlig til at mangle faglært arbejdskraft om ganske få år - på landsplan omkring 70.000, siger prognoserne.

I Region Hovedstaden alene vil der mangle op mod 7.000 faglærte i 2020, og det får konsekvenser for udvikling og vækst i regionen.

Samtidig er Byggeboxen en aktivitet i folkeskolereformens ånd: At rykke undervisningen ud i det omgivende samfund og lade eleverne lære ved at arbejde med konkrete problemstillinger her og opleve, hvad skolefag som dansk, matematik og natur/teknik kan bruges til i praksis.

Bygger selv - og tegner i virtual reality
I Byggeboxen får eleverne et indblik bag byggehegnet, hvor de møder byggeriets fagfolk og store maskiner. Og så skal de selv skabe en byggemodel i størrelsesforholdet 1:20, og de skal tegne 3D i virtual reality. I forløbet indgår bl.a. skolefagene dansk, matematik, uddannelse og job, natur/teknik samt håndværk og design.

- Når eleverne trækker i synlighedsvest og sikkerhedshjelm og løser opgaver med byggefagets værktøjer og metoder, så oplever de helt konkret sammenhængen mellem teori og praksis. Det er helt i tråd med folkeskolereformens intention om 'åben skole', hvor skolen samarbejder med det omgivende samfund. Og i Byggeboxen oplever eleverne samtidig byggefagets mange jobs og uddannelsesmuligheder, siger borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler.

- Nærheden er et af Danmarks største byudviklingsprojekter. Derfor er det oplagt for os at være partner i Byggeboxen, så børnene kan lade sig inspirere og fascinere af det, der sker herude. På den måde kan vi forhåbentlig bidrage til, at flere unge mennesker vælger en uddannelse inden for byggeri og anlæg, siger Ole Møller, direktør i NærHeden.

Tættere på byggepladsen
Skal flere unge vælge en uddannelse som faglært, så skal de inviteres indenfor i branchen, mener formand i Dansk Byggeri Hovedstaden, Søren Tscherning:

- Vi river plankeværket ned og lader børnene komme tættere på byggepladsen. De skal ud af klasseværelset og opleve mennesker, maskiner og muligheder i vores branche. Så bliver der også noget nyt at fortælle kammeraterne og ved middagsbordet, siger Søren Tscherning.

-los

Om Byggeboxen
Byggeboxen er et toårigt undervisningsprojekt, hvor elever fra 4.-7.klasse oplever skolens fag i en helt ny kontekst og møder nogle af de mennesker, der er med til at bygge nye skoler, hospitaler, boliger, veje, kloakker og cykelstier.

I Byggeboxen får eleverne et indblik bag byggehegnet, og så skal de selv skabe en byggemodel i 1:20 og tegne 3D i virtual reality. Skolerne har taget godt imod tilbuddet: Der er nu kun 6 ledige tider tilbage, dvs. godt 70 klasser har booket et besøg i skoleåret 2017-2018. Der findes to Byggeboxe: Den ene i Hedehusene, hvor fremtidens forstad Nærheden er under udvikling, den anden på Bispebjerg Hospital.

Byggeboxen er et undervisningsprojekt støttet af Region Hovedstaden under programmet Faglært Til Vækst med 2.2 mio. kr. Projektets partnere er Dansk Byggeri, NærHeden P/S, Høje-Taastrup Kommune, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg, Københavns Kommune og Next Uddannelse København. Undervisningsforløb og indretning er udviklet af Bibiana Danmark.

Læs mere her.




Læs mere om Byggeri

14/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder