Aktuelle nyheder - Byggeri

Dansk Byggeri fusionerer med Dansk industriDansk Byggeris kommende domicil på Rådhuspladsen (Foto: Søren Nielsen Copyright: Dansk Industri)

Dansk Byggeri fusionerer med Dansk industri

En bombe blev tirsdag sprængt i den danske byggebranche, da det kom frem, at Dansk Industri og Dansk Byggeri er i færd med en fusion

Del artiklen på

Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

I årevis har Dansk Byggeri og DI konkurreret om de største virksomheder i byggebranchen, og indtil nu har Dansk Byggeri sådan nogenlunde kunnet holde skansen.

Men samtidig er der også en stigende forståelse af, at det er DI, der svinger taktstokken i Dansk Arbejdsgiverforening, når der skal forhandles overenskomster. Derfor vil mange nok finde det naturligt, at de to største organisationer i dansk erhvervsliv slår pjalterne sammen – ikke mindst på baggrund af den store fusion i fagbevægelsen, hvor FTF og LO slog sig sammen i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Den bedste måde at sikre medlemmerne
Administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri siger til BygTek, at Dansk Byggeris bestyrelse gennem 1½ år har arbejdet på at sikre medlemmerne den bedst mulige service til den bedst mulige pris og størst politisk indflydelse – ikke bare nu, men også i fremtiden:

- Resultatet af overvejelserne er, at den bedste måde at sikre medlemmerne de ønskede resultater er at fusionere med Dansk Industri. Sonderingerne mellem de to parter indledtes i efteråret, og der er nu indgået en aftale, der skal til afstemning blandt medlemmerne i de to organisationer, siger Lars Storr-Hansen til BygTek.

Stigende krav til rådgivning og EU-lobby
Han erkender, at medlemmerne har stillet stigende krav til de ydelser, som Dansk Byggeri har skullet kunne håndtere, både hvad angår rådgivning og politik:

- Det koster mange ressourcer, og set på lidt længere sigt ville Dansk Byggeri som en mellemstor organisation blive presset på en række parametre. Den meste erhvervslovgivning kommer efterhånden fra Bruxelles, og det er forholdsvis dyrt at opbygge et system dernede. Enten skulle vi investere voldsomt på det område, eller også skulle vi finde nogen, der i forvejen dækker området professionelt. Dertil kommer, at vi som arbejdsgivere står over for 3F, der er en mastodont med en større og større pengekasse, og der kan det på sigt vise sig at være en fordel, at vi er en del af noget større, siger Dansk Byggeris administrerende direktør.

Næststørste medlemsorganisation under DI
Dansk Byggeri bliver den næststørste medlemsorganisation i DI efter industrien, men der er ikke umiddelbart planer om at slå DI Byg og Dansk Byggeri sammen. De to organisationer skal samarbejde, og så vil man se tiden an:

- Hvis vi skal smelte sammen, skal det komme fra medlemmerne, siger Lars Storr-Hansen:
Han mener heller ikke, at de små byggevirksomheder vil drukne i det store DI:

- Virksomheder med 0-10 medarbejdere kommer til at udgøre over halvdelen af samtlige virksomheder i Dansk Industri, hvis vores medlemmer siger ja til aftalen. Danmarks største SMV-organisation er Dansk Industri – ikke mindst efter at Dansk Byggeri forhåbentlig kommer derover, slutter Lars Storr-Hansen, der oplyser, at Lars Sandal Sørensen fortsætter som administrerende direktør, og det er endnu ikke afgjort, hvilken rolle Dansk Byggeris nuværende chef skal have, men han forventer at fortsætte i en eller anden rolle i den nye organisation.

Hør hele interviewet med Lars Storr-Hansen på nedenstående link

http://radioupdate.dk/Updatenyheder.asp?page=3833&T=Dansk%20Byggeri%20fusionerer%20med%20Dansk%20industri

Læs mere om Byggeri

11/2 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.