Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Dansk Byggeri støtter erhvervsskolerUnderdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri opfordrer politikerne til at give ansvaret for 10. klasse eleverne til erhvervsskolerne

Dansk Byggeri støtter erhvervsskoler

Underdirektør Louise Pihl bakker erhvervsskolernes ønske om 10. klasser op. Det vil få flere ind på erhvervsuddannelserne

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, slog torsdag fast over for BygTek, at erhvervsskolerne ønsker at overtage ansvaret for folkeskolens 10. klasser. Han pegede på, at det ikke mindst ville give en bedre adgang til erhvervsskolerne, fordi man så kan fokusere på at gøre 10. klasse eleverne mere klar til uddannelsen.

Og nu får han opbakning fra Dansk Byggeri, hvor underdirektør Louise Pihl kalder det en ’rigtig god idé’ at lægge 10. klasserne på erhvervsskoler:

- Vi kan se, at det virker, og det får flere elever til at søge erhvervsuddannelserne bagefter. I de kommuner, hvor man har valgt at lægge hele 10. klasse på erhvervsskolen, skaber de et attraktivt ungdomsmiljø. Det kan man blandt andet se i Horsens, hvor de er lykkedes med at få omegnens byer og kommuner til at sende deres unge 10. klasse elever til Horsens for at gå i 10. klasse, fortæller Loise Pihl til BygTek.

Ingen ny tanke
Det er altså ikke en ny tanke, og erfaringerne er gode, hvor man har prøvet det:

- Det gælder om, at kommunerne tør lægge ansvaret for 10. klasserne over til erhvervsskolerne. Der er mange følelser involveret i at tage det skridt, som dels vil ramme efterskolerne, og dels har mange kommuner bygget 10. klasse centre. Vi synes, det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommunerne træffer en beslutning om, at skal deres elever i 10. klasse, foregår det på en erhvervsskole, hvor de stifter bekendtskab med et miljø, hvor de får viden om erhvervsuddannelserne, siger Louise Pihl videre. Hun mener, at 10. klasse har udviklet sig i retning af, at de unge kan bruge et år på afklaring:

- Nogen får noget ud af det, men andre får intet ud af det. På en erhvervsskole bliver det mere målrettet...

Manglende basal viden
Louise Pihl bakker Lars Kunov op i kritikken af, at for mange elever mangler basal viden og dansk og matematik, når de forlader folkeskolen:

- Det er en gammel historie, at folkeskolen ikke har levet op til sit ansvar i forhold til at give alle elever den nødvendige basale viden i dansk og matematik til, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi håber, at det bliver bedre, og jeg tror faktisk, at der er en bedring på vej. Men der er fortsat alt for mange unge, der forlader folkeskolen uden de fornødne kompetencer til at komme ind på erhvervsskolerne, siger hun.

Derfor fik byggebrancehn indført et krav om, at man skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen med karakteren ’2’:

- Det er der en række elever, som ikke kan, og de har brug for 10. klasse eller undervisning på et VUC center til at komme op på niveau. Der kunne 10. klase på en erhvervsskole, hvor man kan se, hvad matematik og dansk skal bruges til, motivere til, at man ’giver den et ekstra nøk’. Vi har set, at selv om man er lidt bagud, når man går ud af 9. klasse, kan man rykke sig ret hurtigt, hvis man får den rigtige undervisning og finder motivationen til det, slutter underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri.

Læs mere om Byggeri

18/8 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder