Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Danske arkitekter tegner forslag til byudvikling i NorgeByudviklingsprojekt i Nittedal Centrum. Illustration Holscher Nordberg m. fl.

Danske arkitekter tegner forslag til byudvikling i Norge

Den gode by opstår, hvor arkitekturen understøtter det uformelle sociale samvær

Del artiklen på

I et tæt opløb med sytten ansøgere, heraf flere kendte danske tegnestuer, er Holscher Nordberg udvalgt til at give et bud på byudvikling af Kongsvinger i Norge.

Tre ansøgerhold er nu inviteret til et indgive et parallelopdrag, der skal belyse udviklingspotentialet for stationsområdet i Kongsvinger med nye visioner og et nyt helhedsgreb, der kan forankre en fremtidig udvikling i lokalsamfundet.

- Vi er stolte over igen at være udvalgt til en spændende byudviklingsopgave i Norge. Vi har et hold med Kragh og Berglund og Urban Creators, som samler alle nødvendige kompetencer til skitsering og projektering af visionære og helstøbte strategier for byudvikling. Vi har stor erfaring fra større projekter i København med at fortætte byrum og byggerier. Det er denne viden vi udbreder i resten af Norden.

- Vores særlige interesse og styrke ligger i det sociale islæt, som gennemgående tema i tilgangen til alle vores opgaver. Vi er meget bevidste om, at den gode by opstår ud af arkitektoniske løsninger, som opfordrer til interaktion mellem byens brugere, med mange steder, der giver muligheder for uformelle møder, siger Nils Holscher, partner i Holscher Nordberg.

Holscher Nordberg har for nylig gennemført et vellykket parallelopdrag om byudvikling af Nittedal Centrum i en forstad til Oslo, som er i stærk vækst, en opgave, der også blev løst sammen med Kragh og Berglund og Urban Creators.

- Det er især er den helhedsorienterede og analytiske tilgang, vi kan byde ind med som arkitekter og byplanlæggere, siger Jakob Madsen, projektleder på Nittedal Centrum.

Parallelopdraget i Kongsvinger er endnu et eksempel på, at danske specialister inden for byplanlægning og arkitektur er efterspurgt også uden for landets grænser.

- Danske arkitekter har tradition for at favne både den sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed. Vores helhedsorienterede og analytiske tilgang, sætter os i stand til at skabe unikke byer og bygninger, der er forankret arkitektonisk i såvel stedets særlige betydning som brugernes ønsker og behov, fortæller projektleder Jakob Madsen.

Allerede mandag den 13. november drager holdet til Norge for at deltage i opstartsseminar og borgermøde med indbyggerne i Kongsvinger. Hele forløbet er baseret på borgerinddragelse og ender med præsentation af et projektforslag  på et borgermøde i Kongsvinger den 5. februar 2018, der er åbent for alle interesserede.

Parallelopdrag
Parallelopdraget er udskrevet af Kongsvinger Kommune og Norske Arkitekters Landsforbund. Parallelopdraget skydes i gang med opstartsseminar og borgermøde mandag d. 13. november. Midtvejsseminar afholdes d. 3. januar 2018 og afslutningsseminar den 5. februar.

Holscher Nordberg
Holscher Nordberg er en prisvindende tegnestue for arkitektur og byplanlægning med base i København. Tegnestuen, ledet af partnerne Mikkel Nordberg og Nils Holscher, beskæftiger ca. 45 medarbejdere.

Tegnestuen arbejder med relationen mellem by, byggeri og strategisk planlægning. Holscher Nordberg har tegnet og projekteret en lang række projekter inden for bolig- og erhvervsbyggeri, byplanlægning og helhedsplaner. Tegnestuen har særligt fokus på bæredygtighed og social bevidsthed.

Holscher Nordberg projekterer og bygger aktuelt mere end 200.000 m2 bolig- og kontorbyggeri med udearealer og byrum.

Se information om parallelopdraget her

Se Holscher Nordberg projekter her

- eca

Læs mere om Byggeri

10/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder