Aktuelle nyheder - Byggeri

Danske Byggecentre: Bevar fokus på vækst hos private virksomheder Adm. direktør i Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

Danske Byggecentre: Bevar fokus på vækst hos private virksomheder

Danske Byggecentres økonomiske oversigt for 2. kvartal 2019 er udkommet med en koncentreret oversigt over tilstanden i dansk økonomi, i byggeriet og i byggecentrenes omsætning

Del artiklen på

Samfund - politik - erhverv

Der er fortsat vækst i det danske bruttonationalprodukt, som steg med 0,8 % i andet kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Ifølge Danmarks Statistik er det især eksporten og privatforbruget, der holder kvartalsvæksten oppe. Beskæftigelsesniveauet er også fortsat stigende. Fra første kvartal 2019 til andet kvartal 2019 steg beskæftigelsen med ca. 0,3 %, og der er nu 3.000.870 beskæftigede i Danmark. Det er oppe på et niveau, der er højere end før krisen.

- Hvis vi skal have råd til al den velfærd, som der er blevet lovet i den seneste valgkamp, så er der brug for, at den nye regering har fokus på erhvervslivets vilkår, så der kan tjenes penge til alle de gaver, politikerne har delt ud af, siger adm. direktør for Danske Byggecentre, Palle Thomsen.

Han fortsætter:

- Det hjælper ikke at love ekstraregninger til erhvervslivet bl.a. i form af øgede skatter og øget arveafgift, hvis man samtidig vil have en stor pose penge at bruge af. Erhvervslivet er ikke blot nyttige skaffedyr, og det er i høj grad væksthæmmende at hæve deres omkostninger. Man skal huske på, at det er de private virksomheder, der sikrer velfærden i Danmark, og i stedet for at snakke erhvervslivet ned bør man arbejde for bedre vilkår fremfor højere skat. En øget arveafgift, som er foreslået fra regeringen, vil f.eks. dræne familievirksomhederne for kapital og gøre det sværere for dem at overleve. Det vil gå ud over beskæftigelsen.

Direktøren mener heller ikke, at det nytter at gøre det mindre attraktivt at finde et arbejde, som regeringen vil med deres seneste udspil om børnetilskud, hvor de hæver tilskuddet til børnefamilier, der modtager integrationsydelse eller er ramt af kontakthjælpsloftet:

- Det vil få færre ud på arbejdsmarkedet og dermed påvirke væksten i negativ grad, vurderer han.

Positivt med bevarelse af Boligjobordningen
Skatteminister Morten Bødskov har i et svar til Folketinget fra d, 23. august slået fast, at regeringen ingen planer har om at afskaffe Boligjobordningen. Dette på trods af, at regeringens støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten henover sommeren har skabt uro om Boligjobordningens fremtid.

- Dette ser vi meget positivt på hos Danske Byggecentre. Håndværkerfradraget i Boligjobordningen er med til at sikre Danmark en grønnere profil. Vi så dog gerne, at man hævede beløbet og gjorde ordningen bredere for at give de danske boligejere et større økonomisk incitament til at få lavet både grønne og almindelig renovation på deres boliger, siger Palle Thomsen.

På trods af et mindre fald i væksten i andet kvartal 2019 ift. andet kvartal 2018 på 1,1 % er der en samlet vækst for de to første kvartaler i 2019 ift. samme periode sidste år på 3,9 %.

-kj

Læs mere om Byggeri

11/9 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder