Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Danske snedkere kæmper til WorldSkillsFrederik Riber vandt DM 2016 og 2017 samt bronze ved EuroSkills 2016.

Danske snedkere kæmper til WorldSkills

Ved verdensmesterskaberne i Abu Dhabi har Danmark bygningssnedker Frederik Riber og møbelsnedker Jacob Primdahl Abrahamsen med

Del artiklen på

Danmark har 15 deltagere med i forskellige fag og deriblandt to snedkere. Bygningssnedker Frederik Riber er 20 år og fra Haslev. Han er uddannet fra Roskilde Tekniske Skole og netop udlært hos Tømrermester Madsen, hvor han er ansat som svend. Frederiks træner og faglærer er Peter Hansen, ligeledes fra Roskilde Tekniske Skole.

Opgaverne, som skal løses under verdensmesterskabet WorldSkills, består hos bygningssnedkerne to opgaver:
 
En flad opgave, som skulle løses på 11 timer i løbet af konkurrencens to første dage - en svær opgave med mange avancerede samlinger.
 
Anden opgave var en 3D-opgave i form af en pult, og den skulle løses på tredje- og fjerdedagen - også her havde deltagerne 11 timer, og opgaven var svær med svalehalesamlinger mm.

Deltagerne arbejdede under et utroligt pres både mht. tidspres, og at alt skulle være utrolig præcist - mindre en millimeter kunne afgøre, om man fik en medaljeplads eller blev nr. 10.

Frederik var meget glad, lettet og tilfreds efter at have afleveret den første opgave mandag. Onsdag skulle den anden opgave afleveres, og der var mange nerver på.

Jacob Primdahl Abrahamsen.

Jacob Primdahl Abrahamsen er møbelsnedker og ansat hos Gesten Bådadaptering. Han kommer fra Vejle Erhvervsskole, og møbelssnedkerne til WorldSkills skulle bygge en skænk/skab over fire dage på 22 timer.

De havde nogle delmål, som de skulle overholde på tid, og det gik godt ifølge Jacob.

Begge har ifølge trænerne lavet et rigtigt flot stykke arbejde. Onsdag var der aflevering af opgaverne for begge, og derefter har dommerne skulle give point mm.

Først torsdag aften ved en afskedsceremoni bliver placeringerne afsløret for deltagerne og alle, der følger med ved en prisoverrækkelse.

Festool er sponsor for begge snedkere, og her håber man, at de og alle de andre 13 danske deltagere får en velfortjent og fin placering. Mesterskaber som WorldSkills, EuroSkills og DM i Skills er med til at skabe fokus på erhvervsuddannelserne, og hos Festool mener man, at det er vigtigt for alle de unge, der skal ud og vælge en uddannelse, da Danmark har brug for flere faglærte håndværkere.

Læs mere om Byggeri

18/10 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder