Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Der oprustes på flere IT-værktøjer

Bygge- og anlægsbranchen investerer i højere grad i nye IT-værktøjer end tidligere, viser den årlige IT-analyse, som Dansk Byggeri har gennemført

Del artiklen på

Bygge- og anlægsbranchen investerer mere i nye IT-værktøjer. Nærmere bestemt er der sket en stigning på 20 procentpoint sammenlignet med den tilsvarende IT-analyse fra 2013. De mest populære IT-værktøjer er dem, som understøtter de daglige arbejdsprocesser. F.eks. når det kommer til tidsregistrering og kvalitetssikring, som i dag kan gøres smartere og hurtigere digitalt.
 
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen er glad for udviklingstendensen:

- Vores medlemmer har for alvor fået øjnene op for fordelen ved at bruge IT-værktøjer. Det er glædeligt, at der bliver foretaget investeringer, som sikrer, at virksomhederne udvikler sig. Vi har i lang tid hørt om, at bygge- og anlægsbranchen er bagud med investeringer til at fremme produktivitet og effektivitet, men det hul bliver lukket med hastige skridt nu og i de kommende år, siger Michael H. Nielsen.
 
Teknologisk udvikling øger brugen
Fra BASIT, Byggeriets uvildige IT-rådgiver, der er med til at gennemføre IT-analysen, og som dagligt rådgiver håndværks- og entreprenørvirksomheder omkring IT-værktøjer, siger Martin Profit Jakobsen, at IT-værktøjerne er langt om længe blevet modne set med byggebranchens øjne:
 
- Der er en række væsentlige teknologiske udviklingstræk, som gør, at vi ser en massiv udvikling i brugen af IT-værktøjer i branchen. For det første kan man via mobilt internet tilgå IT hvor som helst og når som helst. For det andet kan man købe IT-værktøjer som en service udefra, som man sparer ressourcerne på at have en IT-mand i huset. For det tredje er Tablets og Smartphones i dag så teknisk stærke, at man kan bruge IT-værktøjer på byggepladsen. Det betyder, at teknologien nu kan benyttes fra dag ét, så det mindsker bøvlet i hverdagen og effektiviserer forretningen.
 
Dansk Byggeri og BASIT har siden 2012 samarbejdet omkring Dansk Byggeris IT-messe for at fremme byggeriets anvendelse af det nyeste IT. IT-Messen gør det nemt at få et overblik over IT-markedet. Igen i år bliver messen afviklet den 6. og 7. februar 2018 i henholdsvis Taastrup og Aarhus. IT-messen vil i 2018 blive den hidtil største målrettet bygge- og anlægsbranchen.

-kj

Læs mere om Byggeri

15/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder