Aktuelle nyheder - Byggeri

DI-forslag vil skade byggeriets små virksomheder

DI-forslag vil skade byggeriets små virksomheder

Dansk Industri og Dansk Metal vil er klar til at opgive målet om at få flere unge ind på erhvervsskolerne direkte fra folkeskolen. Dansk Håndværk mener ikke, at der er brug for flere – men færre studenter.

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Industri og Dansk Metal præsenterer i dagens udgave af Jyllands-Posten et forslag om, at gymnasierne skal indrettes, så unge kan tage en studentereksamen, inden de begynder på en faglært uddannelse.

Forslagsstillerne lægge ikke skjul på, at de ”strækker våben” i kampen for at få flere unge ind på erhvervsskolerne i forhold til Folketingets målsætning om 25 procent af en årgang.

I stedet skal gymnasiet være forberedende til både de lange universitetsuddannelser, de mellemlange uddannelser som eksempelvis sygeplejerske og skolelærer og de erhvervsrettede erhvervsuddannelser som blandt andre tømrer, murer og maler.

Alt for mange vælger gymnasiet
Men i Dansk Håndværk siger direktør Morten Frihagen, at det IKKE er flere studenter, der er brug for, men færre:

- Alt for mange unge vælger i dag at gå i gymnasiet, hvad enten de er egnede til det eller ej. Og alt for mange unge spilder tre år i gymnasiet, fordi de står tilbage med en ubrugelig studentereksamen. De ”slås tilbage til start”, hvor de stod tre år tidligere, og i bedste tilfælde finder de ud af, at de kan tage en erhvervsuddannelse. Alt for mange får aldrig brug for deres studentereksamen, og i stedet for, at de unge bruge tid på en studentereksamen med et ubrugeligt gennemsnit, burde politikerne nu erkende, at der er behov for adgangsbegrænsning til gymnasiet, siger Dansk Håndværks direktør

Gymnasiet er en varmestue
Han mener, at ved at begrænse optaget i en ungdomsårgang til eksempelvis 40 – eller 50 procent, vil mange flere unge blive presset til at træffe en beslutning om uddannelsesretning på et tidligere tidspunkt:

- Det er ikke nødvendigvis et onde at skulle træffe en beslutning om uddannelse på et tidligere tidspunkt. Gymnasierne er for alt for mange unge blot en ”varmestue”, der bruges til at udskyde valget af uddannelse og til at blive i et uddannelsesmiljø, der minder dem om folkeskolen, mener Morten Frihagen.

Gevinst for alle parter
Han peger på, at adgangsbegrænsning for alle parter er en gevinst.

For det danske samfund, fordi der ikke spildes økonomiske ressourcer på at lede alt for mange gennem gymnasiet til en eksamen, de ikke har brug for.

For de videregående udannelser, fordi der i gymnasiet vil kunne stilles større krav til at bestå en studentereksamen, og dermed at gymnasiet reelt er studieforberedende for de videregående uddannelser.

For nylig viste en undersøgelse, at en MEGET stor del af de studerende på CBS IKKE er i besiddelse af de mest basale matematikkundskaber som at regne med procenter og brøkregning.

Og for de unge vil fordelen være, at de kommer langt tidligere ud med en uddannelse, som de kan bruge til at skabe en økonomisk sikker tilværelse.

Skader små håndværkervirksomheder
Ikke mindst mener Morten Frihagen, at det for de mange små håndværkervirksomheder vil være til stor skade, hvis endnu flere unge skal gennem gymnasiet, før de vælger uddannelse som eksempelvis tømrer, maler eller murer:

- Vi har brug for flere faguddannede i dansk erhvervsliv – ikke at de helt unødvendigt bruger tre år på at få en studenterhue, inden de kommer ind på en erhvervsuddannelse. Det er nu engang ude på en rigtig arbejdsplads, at de unge lærer virkeligheden at kende. I den sidste ende er det at spørgsmål om, at folkeskolen i langt højere grad bidrager til, at de unge træffer et valg ud fra realistiske forventninger til fremtiden og ikke foregøgler de unge, at en studentereksamen er ”det eneste, der dur”. Med adgangsbegrænsning til gymnasiet vil det også lægge et stærkere ansvar over på folkeskolen med hensyn til at hjælpe de unge til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Det vil være til gavn for de unge, for samfundet og ikke mindst det erhvervsliv, der efterlyser faglærte unge, slutter Morten Frihagen.

Vanvittig idé
Tømrermester Thomas Fagerberg fra Rødovre kalder idéen om at åbne for flere studenter på erhvervsuddannelserne for ’fuldstændig idiotisk’.

Han mener ikke det giver nogen mening og at man så lige så godt kan indføre 12 års obligatorisk skolegang:

- Der tror jeg ikke på. Det er spild af skattekroner. Ikke alle er i stand til at tage en studentereksamen, men til gengæld så er der muligheden for EUX for de unge, der både vil have en håndværkeruddannelse og en studentereksamen. Jeg har selv gode erfaringer med en EUX- lærling, der nu står med både svendebrev og en studentereksamen som 22-årig. Når DI og Dansk Metal nærmest opgiver målet om 25 procent unge på erhvervsuddannelserne, kan det skyldes at de har en anden dagsorden end de små og mellemstore virksomheder. DI og Dansk Metal kan godt lide store virksomheder og gør ikke meget for de små. Studentereksamen er også en form for ensretning, og det ville være voldsomt meget bedre at folk er kreative. Jeg forstår simpelthen ikke idéen, siger Thomas Fagerberg til BygTek.

Læs mere om Byggeri

16/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.