Aktuelle nyheder - Byggeri

Elevatorer giver stort plus på lejligheders værdi

Elevatorer giver stort plus på lejligheders værdi

Vil ejerforeninger give deres ejendomme et boost, og dermed de enkelte lejligheders salgsværdi, er det en god idé at installere elevatorer

Del artiklen på

Privatøkonomi

Ifølge Nybolig kan ejere af ejerlejligheder give lejlighedens værdi en voldsom stigning, hvis de installerer elevator i ejendommen.

Derfor får stadig flere lejlighedsejere installeret elevatorer i deres opgange, og det udvider også den potentielle køberskare.

Jacob Nilausen, der er ejendomsmægler i Nybolig, vurderer, at installation af en elevator kan få en ejerlejlighed på 4. sal i København til at stige med cirka 400.000 kroner svarende til en værdiforøgelse på 8-12 procent for en typisk ejerlejlighed.

Fra altaner til elevatorer
Flere af Nyboligs ejendomsmæglere oplever kunder, der direkte kræver, at der skal være elevator i ejendommen, men samtidig ønsker de ikke at bo i nybyggeri, hvor elevator ellers er normen.

- Vi bor flere og flere i byerne, og i takt med, at vi er blevet mere velstående, er vi også blevet mere krævende, herunder ønsket om en elevator for at kunne skippe trapperne helt eller bare en gang i mellem, siger Peter J. Mattsen, der er direktør for Nybolig.

Han forudser, at vi de kommende år ser flere elevatorer etableret i de ældre etageejendomme, og det vil blive et punkt på dagsordenen i mange ejerforeninger, ligesom man tidligere har set det med altanprojekter. Og selvom værdiforøgelsen til lejligheden selvsagt er størst ved lejligheder på 4. og 5. etage, kan opgraderingen med en elevator meget vel også være interessant for ejere helt ned til 2. sal.

Længere otium
Ved at installere en elevator får ældre beboere mulighed for at nyde deres otium lidt længere.

- Der bliver flere og flere ældre, som bor i byerne, hvor en elevator helt naturligt kan være afgørende for, om man kan gøre de daglige indkøb selv. Det er mange gange afgørende for ældres valg af bolig, at de har let adgang til indkøb, offentlig transport og kulturliv, siger boligøkonom og chefanalytiker Mira Lie Nielsen.

Der er som udgangspunkt to måder for en ejerforening at finansiere en elevator på. Det kan gøres som op til 20 årigt fælleslån i ejerforeningen eller som individuelt baserede bank eller realkreditlån - alt efter lånestørrelse.

Typisk vil foreningen lave et fælleslån, og så vil nogle ejere fra start vælge at betale deres andel kontant, fordi de har penge eller optage det som realkreditlån. Realkreditrenterne er meget lave i de her år, og er vi oppe i lånestørrelse 200-250.000 kroner, og har man friværdi til det, kan det give god mening at realkreditfinansiere elevatoren.

DanB

 

Læs mere om Byggeri

9/9 2019
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBIMBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerListerLofterMalingMaterielopbevaringOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder