Entreprenør brændte byggemateriale af efter solnedgangFoto: Rigspolitiet.

Entreprenør brændte byggemateriale af efter solnedgang

Brandvæsnet måtte rykke ud for at slukke branden, og entreprenøren er blevet sigtet for brud på beredskabsloven

Torsdag eftermiddag fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at der skete afbrænding af byggeaffald på Østermarievej i Svaneke.

Brandvæsnet blev også tilkaldt og fik hurtigt slukket ilden.

En entreprenør-virksomhed blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, fordi ilden ikke var slukket før solnedgang.

Derudover kan der følge flere sigtelser, når det afbrændte byggemateriale er undersøgt af Bornholms Regionskommune.

-dc

7/2 2025