Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Fejl og mangler ved projektsalg

Danske BOLIGadvokater vil øge forbrugerbeskyttelsen og udarbejde nye retningslinjer for køb af projektboliger

Del artiklen på

Projektsalget er i vækst. I 2014 blev der handlet 1206 boliger som projektsalg, i 2016 var tallet steget til 2259, og alene i første halvår af 2017 er der handlet 1335 boliger som projektsalg. Faktisk var lidt mere end hver 20. bolig, som blev solgt i København i maj/juni, projektsalg.

Danske BOLIGadvokater vurderer, at omkring 15 ud af 100 købere oplever, at deres bolig ikke står færdig på den aftalte overtagelsesdag. I grelle eksempler mangler hele rum som toilet eller køkken, og i andre situationer er der ikke malet færdig, eller boligen er fyldt med byggesjusk.

Ved projektsalg ser køber ofte kun en tom byggegrund, nogle tegninger og billeder på glittet papir, før der skal skrives under på købsaftalen. Køber er derfor nødt til at tro på, at projektudbyderen kan og vil levere varen.

- I ca. 10-15% af handlerne får køberne ikke det, de har forventet, og der er ofte alvorlige mangler, fortæller advokat Jan Schøtt-Petersen og forklarer, at det er netop disse situationer, Danske Boligadvokater ønsker at undgå:

- Vi arbejder på at indlede et samarbejde med Danske Arkitektvirksomheder og Forbrugerrådet for at ændre på retningslinjerne for projektsalg, således at projektkøbere ikke risikerer at komme i klemme på samme måde som i dag, lyder det fra Jan Schøtt-Petersen.

Danske BOLIGadvokater foreslår bl.a., at en del af købesummen først falder, når projektudbyderen har opfyldt handelen 100 %.

-kj

Læs mere om Byggeri

4/8 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder