Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Femern-forbindelsen er europæisk topprioritet

Femern-forbindelsen er europæisk topprioritet

Politikere fra Sverige, Danmark og Tyskland har sendt et tydeligt og positivt budskab om Femernbæltforbindelsen fra Bruxelles sammen med medlemmer af Europa-Parlamentet

Del artiklen på

Ved at fjerne en af de største flaskehalse i det europæiske transportnetværk vil Femernbælt-forbindelsen i høj grad øge mobiliteten og kapaciteten for både fragt og passagerer i korridoren fra Nordtyskland til det sydlige Skandinavien.

De regionale politikere fra STRING, der repræsenterer regioner i Tyskland, Danmark og Sverige, er enige om, at tunnelen vil skabe bæredygtig vækst og innovative investeringer i korridoren mellem Nordtyskland, Østdanmark og Sydsverige.

På en konference i Bruxelles i går tirsdag underskrev de en fælles politisk erklæring sammen med europaparlamentarikere fra de tre lande. Erklæringen understreger, at Femernbælt-forbindelsen er en vigtig del af transportkorridoren mellem Skandinavien og Middelhavet og dermed afgørende for at nå EU’s mål om vækst og bæredygtig transport.

CO2-reduktion og EU-finansiering
Formand for STRING, Steen Bach Nielsen (Region Sjælland), er glad for støtten fra de godt 100 interesserede deltagere i Europa-Parlamentet i dag, hvor STRING's politiske forum og medlemmerne af Europa-Parlamentet Knut Fleckenstein (S&D), Jens Nilsson (S&D), Gesine Meissner (ALDE) og Jeppe Kofod (S&D) satte fokus på Femern-forbindelsen.

- Vi har sendt et stærkt signal til Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og medlemslandene i dag, som understreger vigtigheden af Femernbælt-forbindelsen. Dette historisk store infrastrukturprojekt vil øge vækst, skabe arbejdspladser, reducere CO2-udledning og fjerne en prioriteret flaskehals i TEN-T-korridoren. Vi skal sammen gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe processen med at køre så glat og hurtigt som muligt, forklarer Steen Bach Nielsen.

Jeppe Kofod, MEP (S&D), er enig:
- I dag er vi endnu en gang blevet mindet om, hvilke enorme fordele dette infrastrukturprojekt har for borgerne, for erhvervslivet, for jobsøgende, for miljøet og for væksten generelt på begge sider af tunnelen. I Bruxelles er vi ved at påbegynde arbejdet med det næste flerårige rammebudget. Jeg vil kæmpe for at gøre Europa-Kommissionen og medlemsstaterne opmærksomme på, at tilskud til grænseoverskridende infrastrukturprojekter fortsat skal være en prioriteret del af det kommende EU-budget.

For Gesine Meissner, MEP (ALDE), er den øgede mobilitet, som borgerne vil drage fordel af, også vigtig:

- De europæiske transportnetværk er afgørende for realiseringen af mobilitet på tværs af grænserne for både varer og personer, og Femernbælt-tunnellen er ingen undtagelse. Femernbælt-tunnellen er lige så vigtig som Brenner-tunnelen. Hvorfor bliver den ene rost, mens den anden bliver kritiseret stærkt af miljøforkæmpere? Tunnelen vil reducere CO2-udledningen, og indbyggere i Slesvig-Holsten og Hamborg samt danske og svenske regioner kan se frem til mange flere muligheder inden for væsentligt kortere rejsetid, når de leder efter job eller feriedestination.

Knut Fleckenstein, MEP (S & D), understreger betydningen af et politisk pres for at sikre EUtilskud til infrastrukturprojekter som Femernbælt-forbindelsen:

- National, grænseoverskridende transportplanlægning har stor betydning. Det skaber jobs, vækst og forbedrer miljøet. Der er ingen tvivl om, at de kommende budgetforhandlinger bliver hårde. Det er derfor yderst vigtigt, at vi fortæller vores nationale regeringer og Europa-Kommissionen - og minder os selv om - at EU-tilskud skal bevares til projekter som Femernbælttunnelen.

Den Europæiske Koordinator for TEN-T Scandinavian-Mediterranean Corridor, Pat Cox, mener, at Femernbælt-forbindelsen vil gavne Europa som helhed:

- Femernbælt-tunnelen vil have en enorm effekt på transportstrømmene mellem Skandinavien og Centraleuropa. Forbindelsen har høj prioritet for EU og vil ikke kun bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse, hvilket selvfølgelig er vigtigt - men også til EU’s mål om at reducere skadelige udledninger, da forbindelsen forbedrer jernbanens konkurrenceevne i forhold til vejog lufttransport af både varer og personer.

-kj

Læs mere om Byggeri

27/9 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsprofilerBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKvisteLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder