Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Fokus på brugerne i bæredygtig boligarkitekturGrøndalsvænge i København.

Fokus på brugerne i bæredygtig boligarkitektur

Forskningsprojektet har undersøgt om bæredygtighed i bæredygtig almen boligarkitektur fungerer for brugerne

Del artiklen på

Lektor og arkitekt maa Ph.d. på KEA - Københavns Erhvervsakademi, Jan Johansson, har for nylig udført en ph.d.-afhandling ved CINARK under Kunstakademiet Arkitektskole. Her har han set på, om bæredygtighed fungerer for brugerne i tre almene boligbebyggelser i Danmark - hver med forskellig intention om bæredygtighed - og konklusionen er klar: Bæredygtighed har det vanskeligt.

Det første projekt er Økohus 99, der ligger i Ikast, og som udspringer af en arkitektkonkurrence udskrevet af By- og Boligministeriet i midten af 1990'erne. Konkurrencen sigtede på en helt ny gennemtænkning af almene rækkehuse på grundlag af økologiske- og arkitektoniske betragtninger f.eks. længere holdbarhed, minimalkonstruktioner, et væsentlig lavere energiforbrug, formindsket vandforbrug, mindre affald og bedre indeklima. De opførte boliger er baseret på et zoneopdelt princip, hvor store sydvendte vinduer og 'tunge' bygningsmaterialer akkumulerer passiv solvarme. Rækkehusene ligger i en tidligere æbleplantage hvor landskabsplanen bidrager med egne små haver, rodzoneanlæg, vandkanaler der tilsammen giver et rigt dyreliv med naturen tæt på.

Lærkehaven III er beliggende i Lystrup nord for Aarhus. Rækkehusene er et resultat af en international arkitektkonkurrence udskrevet i 2003, og der er tale om højisolerede lavenergihuse bygget af tyske entreprenører og efter tysk standard til passivhuse. Konkurrencens overordne formål var at få demonstreret et stort sammenfald mellem de elementer, der skaber stærk, smuk og velfungerende arkitektur samt de elementer, der skaber bæredygtig arkitektur. Boligerne skulle gavne det globale miljø, beboernes livskvalitet og en sund totaløkonomi.

Den sidste bebyggelse af Grøndalsvænge, som ligger i Københavns nordvestkvarter. Bebyggelsen er resultatet af én blandt flere forsøgsbyggerier opført efter AlmenBolig+. Dette koncept, kombinerer hovedsageligt billiggørelse i produktionen med beboernes selvforvaltning i forhold til drift og vedligeholdelse. Det er højisolerede lavenergihuse opført efter energiklasse 2020, hvor beboerne selv har mulighed for at indrette boligerne med opsætning af indvendige vægge mv. Der er ingen vicevært i bebyggelsen, så drifts- og vedligeholdelse er beboernes forpligtigelse.

Bygherrer skal stille større krav
Ud fra interviews med bebyggelsernes beboere, driftspersonale og driftsadministrative personale lyder Jan Johanssons generelle, at det bæredygtige ofte går tabt i f.eks. den daglige udnyttelse af de tekniske installationer i de bæredygtige, almene boligbyggerier. Han vurderer, at personalet dels ikke var informeret og uddannet godt nok til at servicere dem, og dels var beboerne ikke tilstrækkeligt vidende om de forskellige installationer. Grundet manglende viden om de bæredygtige løsninger mister brugerne ligeledes projektinteressen, og teknologier bliver forkert anvendt og er vigtige resultater, der peger på hvorfor, bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger ikke fungerer i dag.

- Bygherrerne kan med fordel forundersøge den lokale kontekst med henblik på, om brugernes behov bliver imødekommet. I værste fald kan lokalsamfundets manglende projektinteresse, og lokal traditionel kultur og negative narrativer bliver barrierer for at få det bæredygtige projekt til at fungere. Bygherrerne kan bygge mere brugervenlige boligbebyggelser, hvis man tidligt involverer de tre brugergrupper, for hvad angår deres ønsker om fælleskab og privathed, tilgængelighed, sikkerhed og tryghed, omdannelse, viden, information samt teknologi og kommunikation, siger Jan Johansson og tilføjer:

- For hvad nytter det at springe brugerinvolveringen over, hvis brugerne derefter føler sig overset og mindsker ejerskabet af projektet? Hvad er glæden ved at bygge et alment bæredygtig boligbyggeri, hvis det ikke fungerer for hverken brugerne eller gavner bæredygtigheden?

Jan Johansson mener, at de almene bygherrer bør sætte større krav til entreprenørerne og rådgiverne, når bæredygtigt byggeri overleveres. Det skal sikre en mere kvalificeret overførelse af viden og information til dels bygherren og brugerne med hensyn håndtering af de bæredygtige teknologier f.eks. ift. forventet anvendelse, drift- og vedligeholdelse m.v.

- Jeg mener, at erfaringerne fremadrettet med fordel kan anvendes i øget samspil mellem bygherrerne, brugerne, entreprenørerne og rådgiverne for at understøtte bæredygtighed efter den tredelte forståelsesmodel, siger han.

-kj

Læs mere om Byggeri

14/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder