Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Fra røde til grønne tal med digitalisering

Betonelementfabrikken Ambercon i Støvring syd for Aalborg er lykkedes med en succesfuld turn-around på bare to år

Del artiklen på

Ambercon har i det seneste regnskabsår vendt et minus på 7,7 mio. kr. til et plus på 26,3 mio. kr. Det har skabt luft til at investere fem millioner kroner i digitalisering og dermed skabe fundamentet for yderligere vækst.
 
- Vi har inden for de seneste tre år fået udviklet vores eget 3D-software-program til at genere produktionstegninger. Det betyder, at vi laver færre fejl, tegner hurtigere og kan udvikle elementer, der er mere komplekse. Det har givet et bedre flow og en mere effektiv produktion. Vores effektivitet er steget 15 %, mens et unødigt spild i vores tømrerafdeling er faldet tilsvarende, siger Torben Enggaard, der er administrerende direktør i Ambercon.
 
Spild faldet med 20 %
Digitaliseringen har også betydet, at de 35 mand på virksomhedens tegnestue er direkte kædet sammen med kollegerne i produktionen.
 
- Kvalitetssikringen hænger sammen med tegnestuen, så digitaliseringen og en omlægning til leanproduktion gør, at vi har et bedre overblik over, hvad der skal produceres. Det betyder, at vores tømrerafdeling meget nemmere kan vurdere, hvad der skal købes ind. Dermed er et unødigt spild faldet med 20 %. Vi er i stand til at producere mere rationelt og har nu en profitabel forretning, siger Torben Enggaard.

Hurtigere med færre ressourcer
Det blev i Produktivitetskommissionen påpeget, at produktiviteten i byggebranchen ikke er høj, men at tendensen nu er, at byggevirksomhederne har stort fokus på deres produktivitet, og ofte går vejen til øget produktivitet via digitalisering.
 
- Hovedparten af betonproducenterne har brugt de senere år til at øge produktiviteten. Det handler om at få produceret hurtigere og med færre ressourcer. I den forbindelse kan lean-principper og ikke mindst digitalisering gøre en kæmpe forskel. Nogle af vores mest innovative medlemsvirksomheder som Ambercon er frontløbere og har allerede udnyttet de digitale muligheder. Potentialet for at booste produktiviteten med industrialisering 4.0 er oplagt, siger Thomas Uhd, der er branchedirektør i Dansk Beton i Dansk Byggeri.

-kj

Læs mere om Byggeri

21/2 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder