Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

FRI: Behov for færre ingeniører i det offentlige

Med stigende mangel på ingeniører bør samfundet være meget opmærksomme på, hvordan vi bruger vores ingeniørressourcer, mener de rådgivende ingeniører i FRI

Del artiklen på

Organisationen Engineer the Future har offentliggjort en prognose, der viser, at manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 vil være på 13.500.

Det vækker opmærksomhed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, hvor man gør opmærksom på, at den rådgivende ingeniørbranche er den største private aftager af ingeniører, og derfor får manglen indflydelse på de opgaver, som rådgivende ingeniører varetager, og det vil bremse væksten i Danmark.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at med den stigende mangel på ingeniører bør vi som samfund være meget opmærksomme på, hvordan vi bruger vores ingeniørressourcer.

Udliciter tekniske opgaver
- Med den stigende ingeniørmangel kommer vi til at mangle ingeniører i alle dele af det danske samfund. Et af de greb, der kan løse noget af problemet, er, at den offentlige sektor trækker på færre ansatte ingeniører, end den gør i dag og i stedet indkøber de ydelser, der er brug for eller privatiserer offentlige services, som Regeringen eksempelvis lægger op til med den kommunale byggesagsbehandling, siger adm. direktør i FRI, Henrik Garver, i en kommentar til prognosen.

- Når ingeniørerne er i privat ansættelse, sikrer det en langt mere optimal udnyttelse af arbejdsressourcerne, og at viden kan genbruges i Danmark.

- Og specifikt for de rådgivende ingeniørvirksomheder betyder det, at der vil være mulighed for, at flere ansatte kan eksportere ydelser og dermed skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark. Den samfundsgevinst høstes ikke med ingeniører ansat i det offentlige” siger Henrik Garver.

Bremse for vækst
FRI’s medarbejderstatistik viser, at der er 12.500 ansatte i Danmark, og at antallet af ansatte i udenlandske afdelinger og datterselskaber har passeret 13.000 i indeværende år.

Det er historisk højt, og allerede i dag oplever branchens virksomheder, at det svært at få ansat ingeniører med de rette kvalifikationer i Danmark.

- Ingeniørmangel er en generel bremse for den vækst, vi lige i øjeblikket ser i Danmark. På virksomhedsniveau rammer udfordringen alle virksomheder, der bruger ingeniører, men den vil være særligt stor i de mindre og mellemstore virksomheder, mens de største virksomheder har et navn og et brand, som i sig selv gør dem mere attraktive, siger Henrik Garver.

Mere outsourcing
Han peger på, at de løsninger, de rådgivende ingeniørvirksomheder anvender, er en kombination af flere tiltag: ansættelse af udenlandske ingeniører til at varetage opgaver i Danmark, mere samarbejde med udenlandske virksomheder og mere outsourcing af ingeniøropgaver til udenlandske datterselskaber.

- Med tiltagene kan virksomhederne løse de opgaver, som kunderne har, på det rigtige høje niveau. Men som samfund går vi glip af vækst, når arbejdspladser og opgaver flytter til udlandet.

- Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere ingeniører og cand.scient’er i Danmark, ellers er væksten truet, og det gælder ikke kun produktionsarbejdspladser men også videntunge arbejdspladser. Men det er samtidig en vigtig pointe, at hvis færre ingeniører er ansat i den offentlige sektor, så vil det også reducere ingeniørmanglen og bidrage til vækst, siger Henrik Garver.

-cmn

Læs mere om Byggeri

22/5 2015
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsprofilerBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKvisteLamellerLejderLimtræLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder