Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Første spadestik taget på Hanstholm HavnI går kunne Hanstholm Havn fejre, at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen sammen med borgmester Lene Kjelgaard Jensen tog første spadestik til den store havneudvidelse i Hanstholm.

Første spadestik taget på Hanstholm Havn

Under festlige former blev første spadestik taget i går eftermiddags til den godt 500 millioner kroner store havneudvidelse i Hanstholm. Det er entreprenørkoncernen Aarsleff, der skal stå for opgaven

Del artiklen på

Under festlige former blev første spadestik taget i går eftermiddags til den godt 500 millioner kroner store havneudvidelse i Hanstholm. Havnen var vært ved arrangementet sammen med den danske entreprenørkoncern Aarsleff, der skal stå for udvidelsesprojektet.

Nyheden om valget af entreprenør blev meldt ud ved et borgermøde tirsdag eftermiddag og fulgt op af en første spadestiksceremoni onsdag med deltagelse af bl.a. miljøminister Esben Lunde Larsen.

Det var da også en både glad og stolt bestyrelsesformand i Hanstholm Havn, der bød velkommen:

- Det er meget stort at være vidne til det første spadestik i dag. Det er en dag, som ikke blot vi, der arbejder på og omkring havnen, men i høj grad også borgerne i Hanstholm og i hele Thy såvel som både fiskerierhvervet og det udvidede erhvervsliv har set frem til. Det har været en fornøjelse at opleve den opbakning, havnen har fra det lokale erhvervsliv og fra byens borgere, sagde Martin Vestergaard.

Større og dybere
Når den nye Hanstholm Havn står færdig i 2020, vil den bl.a. omfatte en ny ydermole mod vest, der skal beskytte indsejlingen og give en mere rolig indsejling, en ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn og 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer. Derudover bliver der etableret en 30.000 kvadratmeter stor arbejdshavn, der efterfølgende også omdannes til baglandsareal.

Endelig er der budgetteret med en øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet. Det har været særligt efterspurgt hos havnens virksomheder, kunder og samarbejdspartnere, da den ekstra dybde giver adgang til havnen for større fartøjer. Derfor har dybden været prioriteret i planlægnings- og udbudsfasen.

Ved spadestiksceremonien deltog også borgmester i Thisted Kommune, Lene Kjeldgaard Jensen:

- At vi nu kan igangsætte udvidelsen af havnen er et bevis på, hvad vi kan udrette, når vi står sammen. Jeg er utrolig stolt af den vilje og det arbejde, der er lagt for dagen for, at vi har kunnet komme hertil, hvor vi er i dag, sagde borgmesteren.

Minister med ekstrabevilling
Endelig deltog miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i sin egenskab af ansvarlig for Kystdirektoratet, der hører under Miljøministeriets ressortområde:

- Det er en meget stor glæde og fornøjelse at tage det første spadestik til Hanstholm Havn og dermed sætte gang i byggeriet. Havnen har stor lokal betydning. Derfor har regeringen i forlængelse af aftalen om testvindmøller i Østerild foreslået en ekstra bevilling til oprensning i Hanstholm Havn. Det vil være med til at sætte skub i den fortsatte udvikling af havnen. Jeg ser frem til at se det endelige resultat, sagde ministeren.

Hanstholm Havn vil være Europas førende havn for håndtering af konsumfisk i Europa. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og derfor er der stort behov for en udvidelse af havnen.

-jhn

Læs mere om Byggeri

9/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder