Aktuelle nyheder - Byggeri

Første svanemærkede boligrenovering i NordenDen første svanemærkede boligrenovering i Norden finder sted i Hillerød, og det er PKA, der står bag projektet.

Første svanemærkede boligrenovering i Norden

SPONSORERET INDHOLD: Arbejdsmarkedspensionskassen PKA har fået licens til at gennemføre en svanemærket renovering i Hillerød. PKA indleder dermed en indsats, som rummer stort miljø- og klimapotentiale

Del artiklen på

Hvordan kan man bevare kulturarv, skabe flere boliger og gøre det så bæredygtigt som muligt? For pensionskassen PKA var svaret indlysende:

- Som pensionskasse vil vi gerne bidrage til større bæredygtighed i ejendomsbranchen. Derfor har vi siden 2016 opført flere svanemærkede boliger. Nu udvider vi så arbejdet ved at renovere allerede eksisterende bygninger efter svanemærkede standarder, siger Peter Gravesen, der er porteføljemanager i PKA og fortsætter:

- Ved at renovere en eksisterende bygning udnytter vi potentialet i den boligmasse, der allerede er. På den måde kan vi være med til at bevare et stykke kulturarv og sikre en spændende mangfoldighed mellem nye boliger og historiske bygninger. Det skaber et spændende byrum, hvor vi sikrer plads til flere og samtidig tager hensyn til miljø og klima.

Renoveringer til over 20 mio. kr. skal certificeres
Ca. 65 % af bygningerne i Danmark skønnes at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele frem mod 2050, viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse 2019. Det betyder, at der er et stort potentiale på miljø- og klimaområdet ved at arbejde med Svanemærket i byggebranchen. Ni ud af ti danskere kender Svanemærket, som nu vinder indpas blandt flere aktører:

- Rigtig mange bygningsejere, kommuner og boligselskaber står over for at skulle renovere i løbet af de kommende år. Og jeg håber, at denne første svanemærkede renovering bliver startskuddet til en lige så positiv og grøn udvikling, som vi har set i væksten på antallet af svanemærkede nybyggerier, siger Martin Fabiansen, der er direktør i Miljømærkning Danmark, og tilføjer:

- En af de kommuner, der allerede har signaleret, at Svanemærket kommer til at være et relevant værktøj, er Københavns Kommune, der har besluttet, at alle kommunale og almene renoveringer til mere end 20 mio. kr. skal certificeres med Svanemærket, DGNB Sølv eller tilsvarende.

Et stærkt redskab til god forretning
En svanemærket bygningsrenovering fører både til lav energianvendelse og godt indeklima. Svanemærket sikrer også, at affald fra renoveringen bliver håndteret korrekt, og at nye byggeprodukter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Og så er der samtidig fokus på genanvendelse af byggematerialer.

Entreprenøren på renoveringsprojektet er RG2, som også har været entreprenør på flere af PKA’s svanemærkede nybyggerier. Her glæder firmaets indehaver sig over at være med helt i front, når det handler om grønne renoveringer:

- Vi har gennem årene opbygget en del erfaring i at arbejde med Svanemærket, når det handler om nybyggeri. Svanemærket er et stærkt redskab til at skabe en rigtig god forretning, for når man er på forkant og godt forberedt, så sparer man penge. Samtidig er det en uafhængig mærkningsordning, hvilket i sig selv er en stor kvalitet. Derfor er vi også både glade for og stolte af at være med på det første svanemærkede boligrenoveringsprojekt i Norden, siger Jan Hedin, der er indehaver af RG2.

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, og det er bl.a. både muligt at svanemærke nybyggeri og bygningsrenoveringer.

En bygning, der har gennemgået en svanemærket renovering, er kendetegnet ved:
- Lavt energibehov efter renovering. Vælger man en svanemærket renovering er man altså med til at sikre, at bygningsreglementet for energirenovering bliver efterlevet. Dette sikrer både en lav klimabelastning i husets fortsatte levetid og en lav energiregning for ejeren af bygningen.
- Grundig miljøsanering. Bygningen er miljøsaneret med fokus på både sundheds- og miljøskadelige stoffer, og der er taget hånd om farlige materialer og farligt affald.
- Godt indeklima vha. kortlægning af kemikalier i eksisterende materialer samt skrappe kemikaliekrav til nye materialer og produkter. Fx kræver Svanemærket en kemisk analyse af flere stoffer i eksisterende materialer end almindelige miljøkortlægninger gør. Samtidig er grænseværdierne for uønskede stoffer lavere end myndighedernes krav. Nye byggeprodukter, materialer og kemiske produkter lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav. Det vil sige krav til alt fra maling og fugemasser til isolering, dampspærrer og gulve. Det betyder bl.a., at bisphenol A, S og F ikke er tilladt i byggeriet, og at indvendige overflader som fx gulv og vægge ikke må være beklædt med PVC.
- Fremme af genanvendelse af bygningsdele, byggevarer og -materialer. For at begrænse brugen af ressourcer stiller Svanemærket krav om, at der skal udarbejdes en plan for bevaring og genbrug af bygningsdele og -materialer. Der skal ligeledes udarbejdes en logbog, som sikrer overblik over, hvilke materialer og kemiske produkter der indgår i byggeriet, og hvor de er placeret. Dette øger muligheden for senere genanvendelse – og er med til at fremme den cirkulære økonomi.

Om Svanemærket
Svanemærket er Nordens officielle miljømærke. Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer. 93 procent af danskerne kender Svanemærket, og 66 procent af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

Læs mere om Byggeri

30/9 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.