Aktuelle nyheder - Byggeri

Glem ikke erhvervslivet i genoplukningen- Nu er det helt afgørende, at man, at igangsætte investeringer i den grønne omstilling og i det hele taget holder fokus på den grønne dagsorden, siger Niels Jørgen Hansen.

Glem ikke erhvervslivet i genoplukningen

Hos Tekniq Arbejdsgiverne bakker man op om regeringens planer om at lukke landet gradvist op igen efter coronakrisen. Men understreger samtidig er det vigtigt at holde fokus på erhvervslivet

Del artiklen på

Samfund - Corona-krisen

Statsminister Mette Frederiksen kunne i går afts præsentere regeringens plan for de første skridt på vejen mod en genåbning af Danmark – i første omgang ved at åbne daginstitutioner og folkeskolernes yngste klassetrin. En strategi, man bakker op om hos Tekniq Arbejdsgiverne.

- Det er en fornuftig løsning, også når gælder om at lade småbørnsforældrene få bedre mulighed for i højere grad at fokusere på deres arbejde – uanset om det foregår hjemmefra eller ude på de respektive arbejdspladser. Men naturligvis skal genåbningen af Danmark foregå i et tempo, så vi ikke risikerer en ny smittebølge, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør hos Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Lang tid før normalisering
Han hæfter sig dog også ved statsministerens udmelding om, at der kommer til at gå lang tid, før Danmark igen er oppe i fulde og velkendte omdrejninger. Og at en række af de øvrige indførte restriktioner nu forlænges.

- Det understreger behovet for, at man, i bestræbelserne på at give danskerne deres hverdag tilbage, også sørger for at give erhvervslivet mulighed for at gøre det samme. Vi skal med andre ord gå fra, at virksomhederne ikke bare kompenseres men også stimuleres, når det gælder deres aktivitetsniveau, siger Niels Jørgen Hansen og uddyber:

- Man skal fra politisk side både fremrykke investeringer i Danmark og samtidig sikre vores industrivirksomheders eksportmuligheder bedst muligt. I den proces er det helt afgørende, at man, som både vi og andre organisationer allerede har anbefalet, ikke mindst igangsætter investeringer i den grønne omstilling og i det hele taget holder fokus på den grønne dagsorden, siger Niels Jørgen Hansen.

Han henviser i den forbindelse til det forslag til en strakspakke, som Tekniq Arbejdsgiverne præsenterede i sidste uge.

-jhn

Se forslaget til strakspakken her

 

Læs mere om Byggeri

7/4 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.