Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Godt eksportår for arkitekter, ingeniører og entreprenører

Markedet er globalt for mange professionelle aktører og det afspejles i Eksportprofil 2017

Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har netop offentliggjort nye tal for eksporten.

Det er velkendt, at danske arkitekter høster anerkendelse i hele verden, men også for den brede skare af arkitektvirksomheder er det internationale marked ved at blive hverdag. Internationale opgaver er ikke bare et nødspor, når der er for lidt fremdrift på hjemmemarkedet.

- Det er cirka en tredjedel af medlemmerne i Danske Arkitektvirksomheder, der enten har eksport eller omsætning via datterselskaber, og der er fortsat fokus på de udenlandske markeder, siger Lars Emil Kragh, forretningsudviklingschef i Danske Arkitektvirksomheder.

For ingeniørerne handler det i høj grad om specialisering. Det gælder f. eks. infrastruktur og klima- og energi, der kræver større opgavevolumen, end det danske marked kan tilbyde. Det samme gælder for entreprenørerne, hvor udførelsen af store danske anlægsprojekter har løst billet til opgaver andre steder i verden.

Væksten fortsætter
Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, har sammen udarbejdet Eksportprofil 2017, og det ser ud til, at fremgangen i 2016 bliver fulgt op af et endnu bedre 2017. Sidste år var det entreprenørerne, der trak eksporttallene op, men det forventes, at ingeniører og arkitekter kommer med på væksttoget i 2017.

- Det afgørende er, at tallene for 2017 under alle omstændigheder vil vise betydelig vækst, siger Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggeri.

- Vi ser et indre marked i Europa, der fungerer, og her ligger den største vækst. Vi har lige nu travlt herhjemme, men vi ved fra virksomhederne, at væksten i eksporten i dag er meget højere end væksten i Danmark.

Fremgang for entreprenørerne
Ifølge Eksportprofilen voksede byggeriets eksport i 2016 med 2,7 procent til 22,9 milliarder kroner. De udførende byggefirmaer, entreprenørerne, havde en fremgang på 11,8 procent, mens både arkitekter og ingeniører kunne notere en mindre tilbagegang.

- Når jeg ser specifikt på de rådgivende ingeniørvirksomheder, så er der tre forhold, som har sat præg på den internationale omsætning i 2016/17. For det første har der været færre opkøb og fusioner. For det andet har vi haft en global nedgang i energiinvesteringer, som dog ser ud til at lysne. Og for det tredje en solid vækst globalt i infrastruktur, siger adm. direktør Henrik Garver, FRI.

Læs Eksportprofil 2017

- eca




Læs mere om Byggeri

8/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder