Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Indsats mod social dumping har givet resultaterBeskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (Foto:Jens Astrup)

Indsats mod social dumping har givet resultater

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen forventer ikke færre udenlandske arbejdere på det danske arbejdsmarked de kommende år

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Enhedslistens arbejdsmiljøordfører Christian Juhl har bedt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen oplyse, om han dels ’er enig i, at der ikke er noget, der tyder på mindre udenlandsk
arbejdskraft i Danmark i de kommende år, sammenlignet med de sidste par år’.

Samtidig efterlyser Christian Juhl regeringens holdning til en øget myndighedsindsats mod social dumping i forhold til, at denne arbejdskraft bliver udnyttet til at konkurrere på skat og arbejdsmiljø.

Baggrunden er, at der gennem flere år på finanslovene har været afsat særlige beløb til en indsats mod social dumping, og Christian Juhl finder, at disse beløb i stedet bør gøres permanente.

Har givet resultater
Troels Lund Poulsen forsikrer i sit svar, at ’regeringen er meget optaget af at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked’.

Han henviser til, at pengene fra finanslovsaftalerne primært går til fællesaktioner mod social dumping mellem Arbejdstilsynet, Skat og politiet:

- Vi kan se, at det har givet resultater og været med til at få fat i virksomheder, der ikke overholder reglerne. Det er også baggrunden for, at vi med finanslovsaftalen for 2017 har afsat penge til indsatsen til og med 2018, og at vi i de kommende forhandlinger om Finansloven vil søge partiers opbakning til, at en del af forhandlingsreserven anvendes til, at indsatsen også kan videreføres efter 2018, lyder det fra beskæftigelsesministeren.

Vigtig del af dansk økonomi
Han understreger dog samtidig, at udenlandsk arbejdskraft ’er en vigtig del af dansk økonomi’, og at den udenlandske arbejdskraft er med til at sikre, at virksomhederne kan rekruttere de nødvendige medarbejdere:

- Men det er selvfølgelig afgørende, at den udenlandske arbejdskraft konkurrerer på fair og rimelige vilkår, betaler skat og overholder arbejdsmiljølovgivningen. Det gælder også medarbejderne i de udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark efter reglerne om udstationering, hvor myndighederne i tilsynsarbejdet tager udgangspunkt i de virksomheder, som er tilmeldt Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), oplyser ministeren videre.

Skal ske under ordnede forhold
Han peger på, at antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, faldt umiddelbart efter finanskrisen, men at antallet herefter har været stigende siden 2010.

Antallet af udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, er steget fra 138.000 fuldtidspersoner i perioden 3. kvartal 2011-2. kvartal 2012 til knap 193.000 fuldtidspersoner i perioden 3. kvartal 2016-2. kvartal 2017. De oplyste tal er inklusiv personer registreret i RUT.

- På baggrund af de forudgående års udvikling, sammen med den forventede økonomiske vækst og stigende beskæftigelse, er der således ikke noget der tyder på, at omfanget af udenlandsk arbejdskraft vil være mindre i de nærmeste år sammenlignet med de seneste par år, slutter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen med en understregning af, at ’det er selvfølgelig helt afgørende, at arbejde i Danmark sker på ordnede forhold’.

Læs mere om Byggeri

19/10 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder