Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Indvielse af akutsygehus i SlagelseNæsten 20.000 nye m2 med medicinske enestuer, børneafdeling og ny fødegang står klar til at fuldende det store byggeri.

Indvielse af akutsygehus i Slagelse

I dag klokken 10 indvies det færdig akutsygehus i Slagelse af H.K.H. Kronprinsessen

Del artiklen på

Den store blå-grønne bygning, der indenfor byder på smukke blå nuancer og ren retro-orange, er nu færdig og snart klar til indflytning og patienter. Det komplette akutsygehus i Slagelse vil betyde helt nye omgivelser og bl.a. mulighed for enestuer til væsentligt flere patienter
 
Bag projektet, som er et af Danmarks største offentlige-private partnerskaber, står et konsortium, der består af entreprenørkoncernen MT Højgaard, ejendomsforvaltningsselskabet DEAS samt investorerne Industriens Pension, PensionDanmark, PKA og Sampension. Samarbejdet har været afgørende for projektet, forklarer sygehusdirektør Vagn Bach:
 
- Samarbejdet har givet os mange flere muligheder for at tilpasse udformningen og hele tiden vælge de rette løsninger. Det er sågar lykkedes at få en ekstra etage på byggeriet inden for samme budget. Alt dette har kun været muligt grundet vores tætte samarbejde med hele OPP-teamet.

Det er de samme fordele, som OPP-teamet peger på ved det store projekt i Slagelse. Alle gør det de er allerbedst til:
 
- Projektet er et godt eksempel på OPP-modellens fordele. Der skabes innovative løsninger og effektive resultater, når offentlige og private slår kræfterne sammen og byder ind med hver deres kompetencer. Resultatet er et fremtidssikret projekt, hvor alle planer og rammer er overholdt og med en totaløkonomisk løsning for drift og vedligehold. Samtidig sikrer projektet stabile, langsigtede afkast til pensionsselskabernes medlemmer, siger afdelingsdirektør Lars Olaf Larsen fra DEAS på vegne af OPP-konsortiets parter.
 
Udbygningen af Slagelse Sygehus til akutsygehus startede med indvielse af akutmodtagelsen i 2013. Det forventes at sygehuset tager imod de første patienter allerede i slutningen af april.

-kj

Læs mere om Byggeri

17/4 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder