Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Ingen lønfest i byggerietLønudviklingen i 3. kvartal 2017 bekræfter med stor tydelighed, at der holdes jobfest i stedet for lønfest på det danske arbejdsmarked, siger Bo Sandberg

Ingen lønfest i byggeriet

Dansk Byggeri konstaterer i forhold til DA´s kvartalsvise lønstatistik, at lønningerne udvikler sig nogenlunde uændret med en årlig stigningstakt på 2,3 procent, så det er en jobfest, men absolut ingen lønfest

Del artiklen på

Lønningerne er på DA-området i gennemsnit steget med 2,3 procent. Gennemsnittet dækker over en lidt højere lønstigning i byggeriet med 2,6 procent og servicesektoren med 2,4 procent. Industrien trækker den anden vej med en lønstigning på to procent.

- Det er positivt med en stabil og moderat lønudvikling både på DA-området generelt og indenfor bygge- og anlægsområdet. Til trods for megen opmærksomhed på flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft, så viser de nøgne kendsgerninger, at der foreløbig ikke er noget som helst i lønudviklingen, der peger i retning af overophedning i byggeriet eller i dansk økonomi som sådan, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

- Læg dertil, at der for blot et halvt år siden er indgået nye ansvarlige treårige overenskomster på det private arbejdsmarked, der udstikker de overordnede rammer for lønudviklingen. De nye DA-tal for lønudviklingen i 3. kvartal 2017 bekræfter med stor tydelighed, at der holdes jobfest i stedet for lønfest på det danske arbejdsmarked, siger Bo Sandberg og fortsætter:

Meget fokus på negative aspekter
- Der er utrolig meget fokus på de negative aspekter af, at nogle af kapacitetsgrænserne i dansk økonomi i de kommende år bliver testet. Men faktisk er netop denne situation en gunstig og gylden mulighed for at få nogle af de marginaliserede grupper ind og få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Byggeriets lønstigninger ligger i øjeblikket marginalt over DA-gennemsnittet. Det skal ses i sammenhæng med, at byggeri og anlæg i hele perioden 2009-2013 lå markant under DA-gennemsnittet, så der nu sker en vis indhentning af det efterslæb.

- Selvfølgelig skal man fremadrettet være opmærksom på, at lønudviklingen ikke løber af sporet, som det skete i byggeriet i 2006-2007. Indtil videre er de moderate og stabile lønstigninger en vældig god nyhed for opsvinget og for dansk økonomi. Overenskomstfornyelsen sikrer ro på det private arbejdsmarked, og samtidig er adgang til udenlandsk arbejdskraft også med til at tage toppen af lønstigningerne, siger Bo Sandberg.

-jhn

Læs mere om Byggeri

15/11 2017
AffugtningAfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerLamellerLejderLimtræLofterMalingMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkure og modulerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder