Aktuelle nyheder - Byggeri

Ingeniørstuderende: Online-undervisning er ikke vejen fremDet faglige udbytte bliver mindre, når undervisningen foregår online, lyder det fra de ingeniørstuderende.

Ingeniørstuderende: Online-undervisning er ikke vejen frem

Det fysiske fremmøde er vigtigt for de studerendes læring og trivsel, og online-undervisningen efterlader de studerende demotiverede og ukoncentrerede

Del artiklen på

To ud af tre studerende på landets STEM-uddannelser mener, at online-undervisningen fungerer dårligere eller meget dårligere end den traditionelle undervisning. Kun hver tiende af de medvirkende giver udtryk for, at erstatningen for den traditionelle undervisning har været en fordel. Det viser en undersøgelse foretaget blandt godt 2000 af IDA’s studiemedlemmer.

Ifølge Mathias Botoft Hansen, der er talsperson for IDA STEM Students, har onlineundervisningen for mange slagsider.

- En ting er at digital undervisning ikke kan erstatte de praktiske undervisningsformer i laboratorier og værksteder, men på den mere traditionelle undervisning, er der også store udfordringer. I teoretiske fag, hvor der ikke er lagt op til diskussion, og den studerendes egen individuelle forståelse er i højsædet, kan online-undervisning bruges som et fleksibelt supplement, men derudover er det svært at få øje på fordelene, siger han.
 
Vi skal have et rigtigt studieliv
Helt essentielle elementer i læringen står ifølge Mathias Botoft Hansen til at fordufte helt, hvis online-undervisningen tager for meget over.

- Fremtidens ingeniører, cand. scient.er og it-professionelle skal ikke udklækkes gennem fjernundervisning. Corona-pandemien har vist, at vi skal kunne møde fysisk op, så vi kan få et rigtigt studieliv. Et studieliv, hvor social omgang og faglige interaktion studerende til studerende, og mellem studerende og undervisere skaber unikke øjeblikke og læringsrum, der sikrer uddannelse af høj kvalitet, siger han.

STEM Students frygter, at den billigere online-undervisning kan friste både politikere og uddannelsesinstitutioner til at undervise via nettet, for at spare penge, men at det på sigt vil være en dyr besparelse.

- Jeg tror ikke, at det vil ende med en gevinst – tværtimod. Masseuddannelse vil ikke skabe den innovative arbejdsstyrke, der efterspørges. Vi kan ikke konkurrere med det store udland på kvantitet og derfor må vi ikke sænke kvaliteten og de skæve aspekter af de danske uddannelser, slutter Mathias Botoft Hansen.

Det faglige udbytte bliver mindre
Undersøgelsen viser bl.a., at knapt 70 % af de 1173 adspurgte studerende synes, at det faglige udbytte af erstatningsundervisningen har været dårligere eller meget dårligere.

Ud af de 1145 studerende, der har svaret på an anden gruppe spørgsmål, mener 72 %, at onlineundervisningen er mere ensformig end traditionel undervisning, og 75 % har vanskeligere ved at koncentrere sig, når undervisningen foregår online.

Derimod synes 67 %, at det er positivt, at de kan se undervisningen, når det passer dem bedst.

-los


Læs mere om Byggeri

26/11 2020
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.