Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Køen i trafikken koster milliarderReduceres rejsetiden ved pendling med 5 min. hver dag, kan hver pendler få en gevinst på ca. 1.900 kr. om året svarende til ca. 80.000 kr. over et helt arbejdsliv, viser den nye analyse.

Køen i trafikken koster milliarder

Fem minutter mindre i kø om dagen for pendlere og varevogne vil give milliard-indtægt til Danmark, viser ny analyse fra branchefællesskabet Dansk Infrastruktur under Dansk Byggeri

Del artiklen på

Fem minutter. Eller hvad der svarer til 2,5 minuts kortere rejsetid fra hjem til arbejde og tilbage igen hver dag. Det lyder ikke af meget. Men hvis det kunne blive en realitet for alle pendlere, vil Danmarks bruttonationalprodukt stige betydeligt.

Dansk Infrastrukturs analyse viser, at BNP ville stige med mere end seks milliarder kr., hvis pendlerne i eksemplet valgte at bruge halvdelen af de fem minutter, de sparede i trafikken hver dag - altså 2,5 minut om dagen - på at arbejde ekstra.

Og at det ville øge arbejdsudbuddet med 13.100 personer, eller hvad der svarer til næsten 10 gange så meget som regeringens seneste skatteaftale fra februar i år.

- Jeg synes, at beregningerne er tankevækkende. Det står krystalklart, at investeringer i at forbedre trafikforholdene på vejene er givet særdeles godt ud, og der burde ikke være meget at betænkte sig på, siger Jesper Arkil, formand for Dansk Infrastruktur og adm. direktør i entreprenørkoncernen Arkil Holding A/S.

Dansk Infrastruktur efterlyser en langsigtet og holdbar investeringsplan for infrastrukturen frem mod 2030, som både Norge og Sverige har. Det er en forudsætning for at indfri de meget store økonomiske gevinster, der er ved at bruge mindre tid på pendling og transport.

Dyrt at udskyde investeringerne
Også for den enkelte pendler vil det betyde meget, hvis den daglige rejsetid kunne bringes ned. Fem minutter mindre tid i kø hver dag vil betyde, at den enkelte pendler ville få 1.900 kr. ekstra til sig selv om året i gennemsnit. Mens en reduceret rejsetid på et kvarter om dagen vil give næsten 6.000 kr. ekstra om året, eller hvad der svarer til en kvart million ekstra i indtægt gennem et helt arbejdsliv.

Men det går den forkerte vej. Siden 2000 er antallet af kørte km. på vejene steget med over 20 procent, og endnu værre ser det ud på motorvejene.

- Erhvervslivet og pendlerne er dybt afhængige af gode transportmuligheder, og med den udvikling vi ser, er det meget vanskeligt at forstå, at der ikke for længst er lagt en langsigtet plan for kommende investeringer i vejinfrastruktur. Den slags tager tid at omsætte til virkelighed, og ud over at det er dyrt for samfundet at vente, skaber det også stor usikkerhed om fremtiden for de virksomheder og medarbejdere, der skal bygge infrastrukturen, siger formanden for Dansk Infrastruktur under Dansk Byggeri, Jesper Arkil.

-jhn

Dansk Byggeris analyse her







Læs mere om Byggeri

17/4 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder