Aktuelle nyheder - Byggeri

Knebent overskud ærgrer hos Jorton, der håber på stærkt 2022Vi er optimistiske for fremtiden, hvilket underbygges af en flot ordrebeholdning for 2022, siger Jortons administrerende direktør, Allan Harbo.

Knebent overskud ærgrer hos Jorton, der håber på stærkt 2022

Konkurser hos en bygherre og en underentreprenør begrænsede jublen over 2021 hos Jorton, der trods en stigning i omsætning på 12,8 % må nøjes med et plus på 9,6 millioner kroner for året. Men ordrebogen bugner og giver løfter om et flot 2022

Del artiklen på

Jortons direktør har svært ved at lægge skjul på, at dette års resultat kunne være bedre, men efter et udfodringsrigt år er han alligevel optimistisk på Jortons vegne og understreger, at den landsdækkende entreprenør står utrolig stærkt.

- Vores resultat er påvirket af to konkrete byggesager, hvor henholdsvis en bygherre og underentreprenør er gået konkurs under projektets opførelse. Det har medført betragtelige tab, men viser samtidig, at Jorton i dag har styrken til at overkomme byggeriets uforudsigeligheder, når vi trods sådanne sager ender med sorte tal på bundlinjen. Disse ting sker desværre i vores branche, men det handler jo om at opbygge en sund forretning, der kan modstå disse udfordringer, fortæller 

Nyt afdelingskontor
2021 har også budt på åbningen af et nyt afdelingskontor i Hjørring, der allerede nu har en spændende pipeline af byggeprojekter, heriblandt en omfattende udvidelse af Skallerup Seaside Resort:

- Vores motto er 'Fælles retning, lokal forankring'. Det betyder, at vi vil være tæt på de lokale bygherrer, arkitekter og slutbrugere. Vi forstår derved deres lokale udfordringer og behov og bygger ud fra dem. At være lokalt til stede er en vigtig del af vores strategi og succes, hvilket også var grundlaget for vores seneste udvidelse med et kontor i Hjørring. Vi er blevet taget godt imod i byen og oplandet, og aktivitetsniveauet har fra begyndelsen været flot, siger Allan Harbo og fortsætter:

- Foruden vores nye kontor i Hjørring har vi gennem 2021 også styrket vores tilstedeværelse på Sjælland og Fyn, hvor aktiviteten har været stødt stigende. Det har bl.a. resulteret i, at vi skal opføre et stort boligbyggeri for PFA i Slagelse og en administrationsbygning for den odenseanske medicinalvirksomhed Orifarm.

Fundamentet for en grønnere fremtid
Jorton har de seneste år sat fokus på, at man som en samlet organisation skal bevæge sig i en grønnere retning. Målet har været, at alle medarbejdere skal være en del af udviklingen og tage ejerskab og skubbe til den grønne innovation i virksomheden.

- Gennem 2021 har vi lagt mange kræfter i at byde ind på bæredygtige byggesager og sørget for, at vores medarbejdere er rustet til at varetage f.eks. store DGNB- projekter. Mange af de sager, vi har budt på i 2021, har vi efterfølgende vundet, og det betyder, at vi i 2022 har påbegyndt flere spændende DGNB-certificerede byggerier. Mest markant er nok opførelsen af Danmarks største plastsorterings- og genanvendelsesanlæg i Esbjerg for Quantafuel, der kommer til at vende op og ned på, hvordan plastik genbruges og sorteres i Danmark, forklarer Allan Harbo.

Alle disse faktorer gør, at den administrerende direktør ser positivt på Jortons resultat og position i den danske byggebranche, hvilket understøttes af en flot ordrebeholdning for 2022:

- Selskabets ordrebeholdning udgør ved indgangen til 2022 i alt 1,6 mia. kroner, hvilket er en stigning på 13 % sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Af den samlede ordrebeholdning er 1.1 mia. kroner til udførelse i 2022, svarende til en vækst på 1,5 % sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Vores forventning til aktivitetsniveauet for 2022 ligger hertil i størrelsesordenen 1300 mia. kroner og et positivt resultat på 30 mio. kroner, siger Allan Harbo.

-dc

Læs mere om Byggeri

29/4 2022
AfskærmningAlu stigerBeslagBrandstigerByggerådgivningByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringGarageanlægGarageporteGipspladerIndustriel malingIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingLofterMaterielopbevaringMultistigerNye arbejdsopgaverOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSmedejernsporteSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.