left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Byggeri

Kom så med den motorvej – NU

Kom så med den motorvej – NU

I de nordsjællandske kommuner - Ballerup, Egedal og Frederikssund – har ventet over 50 år på deres motorvej. Nu har de rettet en utraditionel henvendelse til Folketingets Transportudvalg

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Mens der gennem mange år flere steder i Jylland er bygget store motorveje, er der på Sjælland især fire projekter, der presser sig på - Frederikssundsmotorvejen, Kalundborgmotorvejen, Hillerødmotorvejen og Næstved Rønnede motorvejen.

Folketinget har endnu ikke taget fat på forhandlingerne om den næste langsigtede infrastrukturinvesteringsplan, men kommunerne i Frederikssundsfingeren frygter, at de endnu engang ender som den ”trafik overfyldte blindtarm”, selv om den oprindelige vedtagelse af et motorvejsprojekt fra København til Frederikssund blev truffet helt tilbage i slutningen af 1960-erne.

Trætte af at vente
Nu er de tre borgmestre i Ballerup, Egedal og Frederikssund trætte af at vente. Over 50 år har de ventet, og nu har de rettet en utraditionel henvendelse til Folketingets Transportudvalg med en video på YouTube, hvor de forklarer vigtigheden af et motorvejsprojekt i deres område:

- Blandt borgerne i kommunerne langs Frederikssundsvejen opleves det som en daglig ærgrelse, at Frederikssundsmotorvejen stadig, trods vedtagelsen af anlægsloven for den sidste etape i 2009, står som en halv løsning. Tid i trængsel går fra tid til familie og arbejde, og det bliver stadigt værre. Den opdatering af VVM, som kommunerne langs vejen for nylig har deltaget i sammen med Vejdirektoratet, viser, at samfundsøkonomien siden VVM’en fra 2002 er blevet markant forbedret på grund af den desværre markant forværrede trængselssituation på Frederikssundsvejen, lyder budskabet.

Budskab i ord og billeder
Ifølge borgmestrene har samarbejdet med Vejdirektoratet om VVM’en givet ’en masse grønne forbedringer’ af den sidste etape og et samarbejde om samkørsel:

- I den film, som vi her sender til udvalgets orientering, har vi sat ord og billeder på nødvendigheden af, at vi får Frederikssundsmotorvejen helt i mål til gavn for borgerne i vores kommuner, og til gavn for et land med sammenhæng. I kan hente og dele filmen fra dette link, slutter henvendelsen.

www.youtube.com/watch?v=cVFb6dUAnjU&feature=youtu.be

Læs mere om Byggeri

27/1 2021
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBrancheforeningBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerByggerådgivningByggestyringBygningsrenoveringByrumsinventarCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentreprenørIndustriel malingIndustriporteInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKonstruktions markeringsmalingLinie markeringsmalingListerLofterMaterielopbevaringMultistigerOmbygningPavillonerPortautomatikPorteRullestilladsSandwichpanelerSnavsspray Eco venlig systemSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserTekniske maleprodukterTeleskopstigerTotalentreprenørTotalrenoveringTrappestigerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.