Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Kommuner bør udbyde opgaver mere SMV-venligt

Håndværksrådet vil hjælpe en række kommuner med at udforme en SMV-venlig udbudspolitik

Langt fra alle kommuner opdeler udbud i mindre dele, så små og mellemstore virksomheder kan være med i budrunder. Til gengæld får kommuners kommunikation rosende ord med på vejen. Det viser en undersøgelse fra Håndværksrådet og HIF Danmark.

Små og mellemstore virksomheder, SMV'er, er afhængige af at bo i en erhvervsvenlig kommune. Som nedtælling til kommunalvalget i november har HIF Danmark derfor i samarbejde Håndværksrådet undersøgt SMV'ers erhvervsvilkår i kommunerne landet over.

Kommunens manglende evne til at udbyde i mindre portioner, f. eks. i fagentrepriser, er det emne, flest SMV'er anser for at være det største problem i forhold til kommunens erhvervsvenlighed.

- Kommunerne skal lære af hinanden og bør generelt være langt bedre til at udbyde deres opgaver, så de lokale små og mellemstore virksomheder også har en chance for at være med. Det er os, der sørger for, at der er lokale arbejdspladser og lærepladser til kommunens unge, siger Jesper Grubbe Møller, tømrermester og formand for HIF Danmark. HIF Danmark organiserer håndværker- og industriforeningerne i Danmark og er en del af Håndværksrådet.

For store kommunale udbud
Knap 900 medlemmer af HIF Danmark deltager i undersøgelsen. 45 pct. af de deltagende virksomheder peger på, at deres kommune godt kunne forbedre sig i forhold til at udbyde deres opgaver i mindre klumper. 32 pct. svarer, at deres kommune er dårlig eller ikke særlig god til det. 40 pct. mener, at kommunerne er for dårlige til at synliggøre, når kommunen udbyder nye opgaver.

- Tallene i analysen taler deres eget sprog. Jeg håber meget, at kommunerne tager disse tal alvorligt og strammer op, så det ikke skal være en ren skattejagt for vores medlemmer at finde frem til de kommunale opgaver, siger Jesper Grubbe Møller.

Fast kontaktperson og én indgang
Der er en generel tilfredshed med kommunikationen mellem kommunen og virksomheden, viser undersøgelsen. Således svarer 34 pct. af respondenterne, at de er tilfredse med deres kommunes villighed til at indgå i dialog. Til gengæld er der en stor efterspørgsel efter én fast kontaktperson og én indgang til kommunen. Således er hele 67 pct. af dem, der har en ordning med en fast kontaktperson hos kommunen, tilfredse, og 55 pct. af de virksomheder, der ikke har mulighed for det, kunne godt tænke sig det.

- Der er ingen tvivl om, at man som mindre virksomhed ikke har tid til at bokse alt for meget rundt med kommunen. Man har ikke tid til at ringe rundt til forskellige kommunekontorer. En fast kontaktperson ville lette det administrative bøvl for rigtig mange virksomheder, siger Jesper Grubbe Møller og opfordrer de kommuner, der ikke allerede har en fast kontaktperson til at oprette ordningen.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på en medlemsrundspørge, som indgår i en række lokale analyser, der offentliggøres lokalt i løbet af efteråret. Knap 900 medlemsvirksomheder deltager i undersøgelsen. Da undersøgelsen dækker hele landet, er der forskel fra kommune til kommune.

- eca

Læs mere om HIF Danmark-samarbejdet på www.hifdanmark.dk
Læs Håndværksrådets vejledning 7 veje til en SMV-venlig udbudspolitik

Læs mere om Byggeri

12/9 2017
AfskærmningAlu stigerArbejdsmiljø-koordineringBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring pladerBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygherrerådgivningBygningsafsætningBygningsrenoveringCarportanlægCykeloverdækningFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerGrøn energiHurtig porteIndustriporteJordvarmeKabelkanalerKalkudfældnings fjernerKranerLamellerLandinspektørLejderLimtræLofterMalingMaskinstyringMultistigerOmbygningPanelerPerforerede panelerPortautomatikPorteRådgivningRenovering - ombygningRullestilladsSandwichpanelerSaxliftSkruefundamenterSkure og modulerSokkelrenderSpieringskranSportsløsningerStålåseStålprofilerStigerStilladserStukSyre erstatningSøjlerTapetTeleskopstigerTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonTræbroerUni rensVarmepumperVægbeklædningVæggeVægsaveVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder