Korte uddannelsesaftaler har bredt sig voldsomt
Undervisningsministeren deler bekymring hos Danske Byggefag over udbredelsen af korte uddannelsesaftaler i en række fag i bygge- og anlægssektoren
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har bedt undervisningsminister Mattias Tesfaye kommentere en henvendelse fra Danske Byggefag om korte uddannelsesaftaler på bygge- og anlægsområdet.
Danske Byggefag har gennem nogle år været bekymret over udbredelsen af korte uddannelsesaftaler i en række fag i bygge- og anlægssektoren:
- Tendensen har bredt sig temmelig voldsomt siden det blev muligt at oprette korte uddannelsesaftaler for omkring 15 år siden, og på trods af lovgivningsmæssige begrænsninger er andelen stadigt stigende, påpeger Danske Byggefag.
Kun 17 procent tømrerlærlinge har en ordinær aftale
Ifølge Danske Byggefag har udviklingen spredt sig til alle de store erhvervsuddannelser på bygge- anlægsområdet i en sådan grad, at ”det normale er blevet det usædvanlige”.
Eksempelvis er der på tømreruddannelsen, som er landets tredie største erhvervsuddannelse med flere end 7.000 lærlinge, kun 17 procnt af lærlingene, der har en ordinær uddannelsesaftale.
På elektrikeruddannelsen, som er landets femte største erhvervsuddannelse med over 5.000 lærlinge, er det under hver tredie lærling, der har en ordinær uddannelsesaftale.
På maleruddannelsen og mureruddannelsen er det kun hver femte lærling, der har en ordinær uddannelsesaftale.
Negative effekter
Ifølge Danske Byggefag viser en undersøgelse blandt lærlingemedlemmerne i Danske Byggefags medlemsforbund viser, at brugen af korte uddannelsesaftaler har en række negative effekter for de unge.
Lærlinge, der har en ordinær uddannelsesaftale, mener, at de får et højere udbytte af deres praktiktid og uddannelsesaftale.
Desuden at arbejdsgiveren har et større fagligt og personligt engagement i lærlingens uddannelse.
Ikke mindst er der en markant højere tryghed i forhold til at have lært det, der kræves til svendeprøven.
Holder lærlinge på tæerne
Det er en udbredt opfattelse blandt lærlingene, at virksomheder bruger korte aftaler til at ”motivere” lærlingene.
23 procent af lærlingene i korte aftaler mener, at virksomhederne bruger de korte aftaler for at ”holde lærlingen på tæerne”. 70 procent af lærlingene i korte aftaler vil hellere have en ordinær aftale i stedet for de korte uddannelsesaftaler.
Problematisk
Mattias Tesfaye, der selv er uddannet murer, kalder det ”problematisk”, når over halvdelen af lærepladserne på en uddannelse indgås som korte aftaler:
- Jeg er enig med Danske Byggefag og 3F i, at korte aftaler kan betyde en unødig usikkerhed blandt lærlinge. Det er helt centralt, at elever og lærlinge ikke oplever, at korte aftaler er en forlænget prøveperiode, men derimod har trygge og sammenhængende uddannelsesforløb med sikkerhed for at kunne afslutte deres uddannelser uden unødvendige afbrud, oplyser ministeren.
Reglerne er allerede strammet to gange
Han er derfor gået i dialog med arbejdsmarkedets parter om, hvordan de ser på problemstillingen.
Men Mattias Tesfaye understreger, at man ”fra centralt hold” to gange har begrænset muligheden for at indgå korte aftaler.
Senest i forbindelse med trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar , der pr. 1. januar 2022 er implementeret ved lov.
Her er det fastlagt, at korte uddannelsesaftaler ”kun kan ind gås én gang mellem samme virksomhed og lærling”.
